|
27.4.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 137/25 |
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 13. februar 2020 — H. Solak mod Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (Uwv) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Centrale Raad van Beroep — Nederlandene)
(Sag C-258/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - artikel 59 i tillægsprotokollen - afgørelse nr. 3/80 - social sikring for tyrkiske vandrende arbejdstagere - ophævelse af bopælsbestemmelser - artikel 6 - tillægsydelse - inddragelse - afkald på statsborgerskab i værtsmedlemsstaten - forordning (EF) nr. 883/2004 - særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser - bopælskrav)
(2020/C 137/33)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Centrale Raad van Beroep
Parter i hovedsagen
Sagsøger: H. Solak
Sagsøgt: Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (Uwv)
Konklusion
Artikel 6, stk. 1, første afsnit, i Associeringsrådets afgørelse nr. 3/80 af 19. september 1980 om anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger på tyrkiske arbejdstagere og på deres familiemedlemmer, sammenholdt med artikel 59 i tillægsprotokollen, undertegnet den 23. november 1970 i Bruxelles og indgået, godkendt og bekræftet på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs vegne ved Rådets forordning (EØF) nr. 2760/72 af 19. december 1972, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter udbetalingen af en ydelse som supplement til en invalidepension med henblik på at sikre en minimumsindkomst, der er bevilget i medfør af denne lovgivning, inddrages med hensyn til en tyrkisk statsborger, der tilhører en medlemsstats lovlige arbejdsmarked, og som, efter at have givet afkald på det statsborgerskab i denne medlemsstat, som han havde erhvervet under sit ophold dér, vender tilbage til sit hjemland.