21.9.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 313/2


Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 6. februar 2020 — hapeg dresden gmbh mod Bayrische Straße 6-8 GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Dresden — Tyskland)

(Sag C-137/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - fri udveksling af tjenesteydelser - direktiv 2006/123/EU - en medlemsstats lovgivning, der fastsætter en mindstepris for vederlaget til ingeniører og arkitekter)

(2020/C 313/02)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Dresden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: hapeg dresden gmbh

Sagsøgt: Bayrische Straße 6-8 GmbH & Co. KG

Konklusion

Artikel 15, stk. 1, artikel 15, stk. 2, litra g), og artikel 15, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked skal fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for en national lovgivning, hvorefter det ikke er tilladt i aftaler med arkitekter eller ingeniører at aftale et honorar, der er lavere end mindstesatserne for det vederlag, som skal beregnes i henhold til den i denne lovgivning fastsatte honorarordning for arkitekter og ingeniører.


(1)  EUT C 268 af 30.7.2018.