Domstolens dom (Store Afdeling) af 2. marts 2021 — A.B., C.D., E.F., G.H. og I.J. mod Krajowa Rada Sadownictwa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen)

(Sag C-824/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 2 og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU - retsstat - effektiv retsbeskyttelse - princippet om dommeres uafhængighed - procedure for udnævnelse til et dommerembede ved Sąd Najwyższy (øverste domstol, Polen) - udnævnelse ved præsidenten for Republikken Polen på grundlag af en afgørelse fra det nationale domstolsråd - dette råds manglende uafhængighed - det retsmiddel, som er tilgængeligt med henblik på prøvelse af en sådan afgørelse, er ikke effektivt - dom afsagt af Trybunał Konstytucyjny (forfatningsdomstol, Polen) om ophævelse af den bestemmelse, der ligger til grund for den forelæggende rets kompetence - vedtagelse af en lovgivning, hvorefter verserende sager automatisk indstilles, og hvorefter alle fremtidige søgsmål i sådanne sager udelukkes - artikel 267 TEUF - de nationale retters ret og/eller pligt til at foretage en præjudiciel forelæggelse og opretholde denne - artikel 4, stk. 3, TEU - princippet om loyalt samarbejde - EU-rettens forrang - beføjelse til at undlade at anvende nationale bestemmelser, der er i strid med EU-retten)

(2021/C 148/03)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: A.B., C.D., E.F., G.H. og I.J.

Sagsøgt: Krajowa Rada Sadownictwa

Procesdeltager: Prokurator Generalny og Rzecznik Praw Obywatelskich

Konklusion

I en situation, hvor der er foretaget ændringer i den nationale retsorden, som for det første fratager en national ret kompetencen til at træffe afgørelse i første og sidste instans i søgsmål anlagt af kandidater til dommerembeder ved en ret såsom Sąd Najwyższy (øverste domstol, Polen) til prøvelse af afgørelser truffet af et organ såsom Krajowa Rada Sądownictwa (det nationale domsstolsråd, Polen) om ikke at forelægge de pågældendes, men andre kandidaters ansøgninger for Republikken Polens præsident med henblik på udnævnelse til disse embeder, som for det andet fastsætter, at sådanne søgsmål, der fortsat er verserende, automatisk skal indstilles, idet behandlingen af dem ikke kan fortsætte, og søgsmålene ikke anlægges på ny, og som for det tredje herved fratager en sådan national ret muligheden for at få svar på de præjudicielle spørgsmål, som den har forelagt Domstolen,

—

skal artikel 267 TEUF og artikel 4, stk. 3, TEU fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for sådanne ændringer, såfremt det fremgår — hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere på grundlag af alle de relevante forhold — at disse ændringer specifikt bevirker, at Domstolen forhindres i at træffe afgørelse om præjudicielle spørgsmål som dem, den er blevet forelagt af denne ret, og at enhver mulighed for en national ret for i fremtiden på ny at forelægge tilsvarende spørgsmål udelukkes

—

skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for sådanne ændringer, såfremt det fremgår — hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere på grundlag af alle de relevante forhold — at disse ændringer kan rejse rimelig tvivl i offentligheden om, hvorvidt de dommere, som Republikken Polens præsident udnævner på grundlag af de nævnte afgørelser fra Krajowa Rada Sądownictwa (det nationale domstolsråd), er uimodtagelige for påvirkning udefra, og navnlig for direkte eller indirekte påvirkninger fra den lovgivende og den udøvende magt, og neutrale i forhold til de interesser, som står over for hinanden, og således kan føre til, at disse dommere ikke fremstår som uafhængige og upartiske, hvilket kan skade den tillid, som domstolene skal indgyde borgerne i et demokratisk samfund og en retsstat.

Såfremt det fastslås, at disse artikler er tilsidesat, skal princippet om EU-rettens forrang fortolkes således, at det forpligter den forelæggende ret til at undlade at anvende de omhandlede ændringer, uanset om de er fastsat ved lov eller i forfatningen, og i konsekvens heraf fortsat påtage sig den kompetence, som den tidligere havde til at træffe afgørelse i de sager, som var indbragt for den inden indførelsen af disse ændringer.

Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for bestemmelser, som ændrer den gældende nationale retstilstand, og som medfører

—

for det første, at selv om en kandidat til et dommerembede ved en ret såsom Sąd Najwyższy (øverste domstol, Polen) har anlagt søgsmål til prøvelse af en afgørelse truffet af et organ såsom Krajowa Rada Sądownictwa (det nationale domstolsråd, Polen) om ikke at imødekomme denne kandidats ansøgning, men at forelægge andre kandidaters ansøgninger for Republikken Polens præsident, antager denne afgørelse en endelig karakter med hensyn til forelæggelsen af disse andre kandidaters ansøgninger, således at søgsmålet ikke er til hinder for, at Republikken Polens præsident udnævner de sidstnævnte kandidater, og således at den eventuelle annullation af afgørelsen i det omfang, sagsøgeren ikke er blevet indstillet til udnævnelse, ikke kan føre til en ny vurdering af sidstnævntes situation med henblik på eventuel ansættelse i det omhandlede embede, og

—	for det andet, at et sådant søgsmål ikke kan støttes på et anbringende om en ukorrekt vurdering af kandidaternes opfyldelse af de kriterier, der tages hensyn til, når der træffes beslutning om fremlæggelse af indstillingen om udnævnelse,

såfremt det fremgår — hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere på grundlag af alle de relevante forhold — at disse ændringer kan rejse rimelig tvivl i offentligheden om, hvorvidt de dommere, som Republikken Polens præsident således udnævner på grundlag af afgørelser truffet af Krajowa Rada Sądownictwa (det nationale domstolsråd), er uimodtagelige for påvirkning udefra, og navnlig for direkte eller indirekte påvirkninger fra den lovgivende og den udøvende magt, og neutrale i forhold til de interesser, som står over for hinanden, og således kan føre til, at disse dommere ikke fremstår som uafhængige og upartiske, hvilket kan skade den tillid, som domstolene skal indgyde borgerne i et demokratisk samfund og en retsstat.

Såfremt det fastslås, at artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU er tilsidesat, skal princippet om EU-rettens forrang fortolkes således, at det forpligter den forelæggende ret til at undlade at anvende disse bestemmelser og i stedet anvende de tidligere gældende nationale bestemmelser, idet den selv udøver den prøvelse, som er fastsat ved sidstnævnte bestemmelser.

(1) EUT C 164 af 13.5.2019.