|
12.4.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 128/2 |
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 11. februar 2021 — M.V. m.fl. mod Organismos Topikis Aftodiikisis (OTA) »Dimos Agiu Nikolau« (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Monomeles Protodikeio Lasithiou — Grækenland)
(Sag C-760/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - § 5 - bestemmelser, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold - tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor - flere på hinanden følgende kontrakter eller første kontrakt forlænget - tilsvarende retsregel - absolut forfatningsmæssigt forbud mod at ændre tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tidsubegrænsede kontrakter - forpligtelse til en overensstemmende fortolkning)
(2021/C 128/02)
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Monomeles Protodikeio Lasithiou
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: M.V. m.fl.
Sagsøgt: Organismos Topikis Aftodiikisis (OTA) »Dimos Agiu Nikolau«
Konklusion
|
1) |
§ 1 og § 5, stk. 2, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, som er opført som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at udtrykket »flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter« heri også omfatter forlængelse af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter for arbejdstagere inden for regional renovation, der sker uden videre i overensstemmelse med udtrykkelige nationale bestemmelser, og uanset den omstændighed, at den skriftlige form, der principielt er fastlagt for indgåelsen af flere på hinanden følgende kontrakter, ikke er blevet overholdt. |
|
2) |
§ 5, stk. 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at når et misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter som omhandlet i denne bestemmelse har fundet sted, skal den forelæggende rets forpligtelse til i videst muligt omfang at fortolke og anvende samtlige relevante forskrifter i national ret på en sådan måde, at det sikres, at dette misbrug behørigt sanktioneres, og at konsekvenserne af tilsidesættelsen af EU-retten elimineres, omfatte en vurdering af, hvorvidt stadigt gældende bestemmelser i en tidligere national lovgivning, der gør det muligt at omdanne flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til en tidsubegrænset ansættelseskontrakt, i givet fald kan anvendes med henblik på en sådan overensstemmende fortolkning, selv om der i henhold til nationale forfatningsmæssige bestemmelser gælder et ubetinget forbud mod en sådan omdannelse inden for den offentlige sektor. |