17.2.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/8


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. december 2019 – TK mod Asociația de Proprietari bloc M5A-ScaraA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul București – Rumænien)

(Sag C-708/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 8 - direktiv 95/46/EF - artikel 6, stk. 1, litra c), og artikel 7, litra f) - grundlag for behandling af personoplysninger - national lovgivning, som tillader videoovervågning uden den registreredes samtykke med henblik på at tilvejebringe sikkerhed for og beskyttelse af personer, ejendom og værdier og at forfølge legitime interesser - indførelse af et videoovervågningssystem på fællesarealerne i en beboelsesejendom)

(2020/C 54/10)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul București

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TK

Sagsøgt: Asociația de Proprietari bloc M5A-ScaraA

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, litra c), og artikel 7, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, sammenholdt med artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for nationale bestemmelser, som tillader indførelse af et videoovervågningssystem som det i hovedsagen omhandlede, der er installeret i fællesarealerne i en beboelsesejendom, for at forfølge legitime interesser bestående i at tilvejebringe sikkerhed for og beskyttelse af personer og ejendom, uden de registreredes samtykke, hvis behandlingen af personoplysninger ved hjælp af det pågældende videoovervågningssystem opfylder betingelserne i nævnte direktivs artikel 7, litra f), hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 65 af 18.2.2019.