13.7.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 230/6


Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 2. april 2020 — CO mod Comune di Gesturi (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Sardegna — Italien)

(Sag C-670/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - princippet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - direktiv 2000/78/EF - forbud mod forskelsbehandling på grund af alder - offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser - betingelser for deltagelse - udelukkelse af pensionister fra den offentlige og den private sektor)

(2020/C 230/07)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per la Sardegna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CO

Sagsøgt: Comune di Gesturi

Konklusion

Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, særlig artikel 2, stk. 2, artikel 3, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, der forbyder de offentlige forvaltninger at tildele undersøgelses- og rådgivningsopgaver til pensionerede personer, for så vidt som denne lovgivning for det første forfølger et legitimt beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitisk formål, og, for det andet, at de midler, der anvendes til at opfylde dette formål, er hensigtsmæssige og nødvendige. Det påhviler den forelæggende ret at efterprøve, om dette er tilfældet i hovedsagen.


(1)  EUT C 25 af 21.1.2019.