|
3.2.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 36/5 |
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 5. december 2019 – Antonio Bocero Torrico (C-398/18) og Jörg Paul Konrad Fritz Bode (C-428/18) mod Instituto Nacional de la Seguridad Social og Tesorería General de la Seguridad Social (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Galicia – Spanien)
(Forenede sager C-398/18 og C-428/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - social sikring af vandrende arbejdstagere - forordning (EF) nr. 883/2004 - førtidig alderspension - kriterier for tildeling - størrelsen af den pension, der skal udbetales, skal overstige det lovbestemte minimumsbeløb - udelukkende hensyntagen til den pension, der er erhvervet i den pågældende medlemsstat - ingen hensyntagen til den alderspension, der er erhvervet i en anden medlemsstat - forskelsbehandling af arbejdstagere, der har udøvet deres ret til fri bevægelighed)
(2020/C 36/06)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Superior de Justicia de Galicia
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Antonio Bocero Torrico (C-398/18) og Jörg Paul Konrad Fritz Bode (C-428/18)
Sagsøgt: Instituto Nacional de la Seguridad Social og Tesorería General de la Seguridad Social
Konklusion
Artikel 5, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, der som betingelse for at tildele en arbejdstager en førtidig alderspension stiller krav om, at størrelsen af den pension, der skal udbetales, skal overstige den minimumspension, som denne arbejdstager har ret til at modtage ved den lovbestemte pensionsalder i henhold til denne lovgivning, idet begrebet »pension, der skal udbetales« skal forstås som den pension, der skal udbetales af denne ene medlemsstat og ikke omfatter den pension, som den nævnte arbejdstager vil kunne oppebære i medfør af tilsvarende ydelser fra en eller flere andre medlemsstater.