|
23.9.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 319/17 |
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 29. juli 2019 — Finanzamt A mod B (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)
(Sag C-388/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - harmonisering af afgiftslovgivningerne - direktiv 2006/112/EF - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - artikel 288, stk. 1, nr. 1), og artikel 315 - særordning for små virksomheder - særordning for afgiftspligtige videreforhandlere - afgiftspligtig videreforhandler, som er omfattet af fortjenstmargenordningen - årlig omsætning, der bestemmer, om særordningen for små virksomheder skal finde anvendelse - fortjenstmargenen eller modtagne beløb)
(2019/C 319/18)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Finanzamt A
Sagsøgt: B
Konklusion
Artikel 288, stk. 1, nr. 1), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning eller en national administrativ praksis, hvorefter den omsætning, der benyttes som grundlag for anvendelsen af særordningen for små virksomheder for en afgiftspligtig person, som er omfattet af særordningen vedrørende fortjenstmargenen, der er fastsat for afgiftspligtige videreforhandlere, beregnes i henhold til dette direktivs artikel 315, idet alene den opnåede fortjenstmargen medregnes. Denne omsætning skal fastlægges på grundlag af alle beløb uden merværdiafgift, som den afgiftspligtige videreforhandler har modtaget eller modtager, uafhængigt af de nærmere bestemmelser om, hvordan disse beløb pålægges afgift.