2.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/7


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. december 2019 – GRDF SA mod Eni Gas & Power France SA, Direct énergie, Commission de régulation de l’énergie og Procureur général près la cour d'appel de Paris (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation – Frankrig)

(Sag C-236/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fælles regler for det indre marked for naturgas - direktiv 2009/73/EF - artikel 41, stk. 11 - bilæggelse af tvister vedrørende de forpligtelser, der er pålagt systemoperatøren - tidsmæssige virkninger af tvistbilæggelsesmyndighedens afgørelser - retssikkerhed - berettiget forventning)

(2020/C 68/03)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GRDF SA

Sagsøgte: Eni Gas & Power France SA, Direct énergie, Commission de régulation de l’énergie og Procureur général près la cour d'appel de Paris

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at virkningerne af en afgørelse truffet af en regulerende myndighed i dennes egenskab af tvistbilæggelsesmyndighed som omhandlet i dette direktivs artikel 41, stk. 11, omfatter den situation, der forelå mellem parterne i den tvist, der er indbragt for tvistbilæggelsesmyndigheden, før denne tvist opstod, bl.a. ved i relation til en kontrakt om transmission af naturgas at pålægge en part i tvisten at bringe denne kontrakt i overensstemmelse med EU-retten for hele kontraktperioden.


(1)  EUT C 190 af 4.6.2018.