19.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 280/6


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. juni 2019 — André Moens mod Ryanair Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra juge de paix du troisième canton de Charleroi — Belgien)

(Sag C-159/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - luftbefordring - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 5, stk. 3 - kompensation til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser - rækkevidde - fritagelse for forpligtelsen til at betale kompensation - begrebet »usædvanlige omstændigheder« - forekomst af benzin på en lufthavns start- og landingsbane)

(2019/C 280/06)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Juge de paix du troisième canton de Charleroi

Parter i hovedsagen

Sagsøger: André Moens

Sagsøgt: Ryanair Ltd

Konklusion

1)

Artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, læst i lyset af 14. og 15. betragtning hertil, skal fortolkes således, at forekomsten af benzin på en lufthavns start- og landingsbane, som har ført til, at start- og landingsbanen lukkes, og at en flyvning fra eller til denne lufthavn som følge heraf er blevet væsentligt forsinket, er omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i denne bestemmelse, når den omhandlede benzin ikke kommer fra et luftfartøj fra det luftfartsselskab, som havde gennemført denne flyvning.

2)

Artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, læst i lyset af 14. og 15. betragtning hertil, skal fortolkes således, at forekomsten af benzin på en lufthavns start- og landingsbane, som har ført til, at start- og landingsbanen lukkes, som det er blevet fastslået udgør en »usædvanlig omstændighed«, skal anses for en omstændighed, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet som omhandlet i denne bestemmelse.


(1)  EUT C 166 af 14.5.2018.