|
9.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 413/6 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. oktober 2019 – Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid mod A, B og P (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State – Nederlandene)
(Sag C-70/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - afgørelse nr. 2/76 - artikel 7 - afgørelse nr. 1/80 - artikel 13 - »standstill«-klausuler - ny begrænsning - optagelse, registrering og opbevaring af biometriske data fra tyrkiske statsborgere i et centralregister - tvingende almene hensyn - formål om at forebygge og bekæmpe identitets- og dokumentsvig - artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - ret til respekt for privatlivet - ret til beskyttelse af personoplysninger - proportionalitet)
(2019/C 413/07)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
Sagsøgte: A, B og P
Konklusion
Artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, vedtaget af associeringsrådet, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’s medlemsstater og Fællesskabet, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963, skal fortolkes således, at en national ordning som den i hovedsagen omhandlede, der gør udstedelse af en midlertidig opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere, herunder tyrkiske statsborgere, betinget af, at deres biometriske data optages, registreres og opbevares i et centralregister, udgør en »ny begrænsning« i den forstand, hvori dette begreb anvendes i denne bestemmelse. En sådan begrænsning er imidlertid begrundet i formålet om at forebygge og bekæmpe identitets- og dokumentsvig.