Rettens kendelse (Sjette Afdeling) af 20. september 2018 –
Správa železniční dopravní cesty mod Kommissionen og INEA
(Sag T-815/17)
»Annullationssøgsmål – finansiel støtte – projekt af almen interesse inden for de transeuropæiske transport- og energinet – tjenesteydelser vedrørende indledende planlægning af den nye højhastighedsjernbaneforbindelse Dresden-Prag – afgørelse om støtteberettigede omkostninger – fejlagtig identifikation af sagsøgte – ikke umiddelbart berørt – afvisning«
|
1. |
Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – afgørelse fra et af Den Europæiske Unions forvaltningsorganer om ikke at anse visse udgifter, som er afholdt i forbindelse med gennemførelsen af et projekt, som modtager finansiel bistand fra Unionen, for støtteberettigede – organ, der er ansvarlig for gennemførelsen af nævnte projekt umiddelbart berørt – foreligger ikke (Art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 23-29 og 40) |
|
2. |
Grundlæggende rettigheder – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – grænser – overholdelse af betingelserne for en sags antagelse til realitetsbehandling (Art. 263, stk. 4, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47) (jf. præmis 38) |
Angående
Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af INEA’s skrivelse af 11. oktober 2017 om det endelige regnskab og om støtteberettigelsen for de omkostninger, der var opkrævet som led i Unionens finansielle støtte til projektet af almen interesse »Tjenesteydelser vedrørende foreløbig planlægning af den nye højhastighedsjernbaneforbindelse Dresden-Prag«.
Konklusion
|
1) |
Sagen afvises. |
|
2) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende interventionsbegæringerne fra Den Tjekkiske Republik og Republikken Polen. |
|
3) |
Správa železniční dopravní cesty, státní organizace bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA). |
|
4) |
Správa železniční dopravní cesty, státní organizace, Kommissionen, INEA, Den Tjekkiske Republik og Republikken Polen bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med interventionsbegæringerne. |