Rettens kendelse (Syvende Afdeling) af 13. december 2018 –
Bowles mod ECB

(Sag T-447/17)

»Personalesag – ECB-ansatte – afgørelse om udnævnelse til stillingen som rådgiver for formanden og koordinator for Styrelsesrådet ved direktionen – ingen bebyrdende akt – manglende retlig interesse – åbenbart, at søgsmålet delvist ikke kan antages til realitetsbehandling, delvist er retligt ugrundet«

1. 

Retslig procedure – afgørelse truffet ved en begrundet kendelse – betingelser – åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet

(Rettens procesreglement, art. 126)

(jf. præmis 14 og 15)

2. 

Tjenestemandssager – søgsmål rettet mod afgørelsen om afslag på klagen – retsvirkning – sagsanlæg til prøvelse af den anfægtede akt – undtagelse – afgørelse, der ikke har bekræftende karakter

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

(jf. præmis 19 og 22)

3. 

Tjenestemandssager – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – afgørelse om direkte udnævnelse vedrørende en stilling som koordinator for Styrelsesrådet ved direktionen – ikke omfattet

[Art. 270 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91; administrative bestemmelser for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 1a.7, litra d)]

(jf. præmis 33, 34, 36, 45-48 og 53)

4. 

Tjenestemænd – administrationens retsakter – stiltiende afgørelse – begreb

(jf. præmis 54)

5. 

Tjenestemandssager – søgsmålsinteresse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – vurdering på tidspunktet for sagens anlæg – søgsmål, der kan tilføre sagsøgeren en fordel

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

(jf. præmis 74-77 og 83-85)

6. 

Tjenestemandssager – erstatningspåstand tilknyttet en annullationspåstand – afvisning af annullationspåstanden medfører afvisning af erstatningspåstanden

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

(jf. præmis 103-105)

Angående

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF og på artikel 50a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol med påstand dels om annullation, for det første, af afgørelsen truffet af ECB’s direktion af 31. januar 2017 om at udnævne S. til stillingen som rådgiver for formanden og koordinator for Styrelsesrådet ved direktionen, for det andet, af afgørelsen om ikke at udnævne sagsøgeren til denne stilling og, for det tredje, af afgørelsen om ikke at have tilladt sagsøgeren at ansøge om denne stilling, dels om erstatning for det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1) 

Den Europæiske Centralbank frifindes, da søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet.

2) 

Carlos Bowles betaler sagsomkostningerne.