1

Ved afgørelse K(2009) 4694 af 12. juni 2009 anmodede Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i henhold til artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF (EFT 2003, L 176, s. 57) Bundesnetzagentur (BNetzA, forbundstilsynsmyndigheden for net i Tyskland) om at ændre sin afgørelse af 25. februar 2009, hvorved denne myndighed besluttede ikke at anvende de regler om tredjepartsadgang, der er fastsat i det nævnte direktivs artikel 18, og de takstbestemmelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 25, stk. 2-4, på overførselskapaciteten i gasrørledningsprojektet Ostseepipeline-Anbindungsleitung (OPAL), der udgør landjordssektionen i øst af Nord Stream 1-gasrørledningen, hvis indgangssted befinder sig i nærheden af Lubmin tæt ved Greifswald i Tyskland, og hvis udgangssted befinder sig i nærheden Brandov i Den Tjekkiske Republik.

2

Kommissionens afgørelse af 12. juni 2009 fastsatte følgende betingelser:

3

Den 7. juli 2009 ændrede BNetzA sin afgørelse af 25. februar 2009 ved at tilpasse denne afgørelse til de ovenfor nævnte betingelser, der er fastsat i Kommissionens afgørelse af 12. juni 2009. BNetzA meddelte en undtagelse fra reglerne for en periode på 22 år.

4

OPAL-gasrørledningen blev taget i brug den 13. juli 2011 og har en årlig kapacitet på ca. 36,5 mia. m3. I henhold til Kommissionens afgørelse af 12. juni 2009 og BNetzA’s afgørelse af 25. februar 2009, som ændret ved BNetzA’s afgørelse af 7. juli 2009, blev OPAL-gasrørledningens kapacitet fuldstændig undtaget fra anvendelsen af reglerne vedrørende tredjepartsadgang og de takstbestemmelser, der er fastsat i direktiv 2003/55.

5

50 % af den ikke-tildelte kapacitet i denne gasrørledning er aldrig blevet udnyttet, idet Gazprom ikke har gennemført det »gas release«-program, der er genstand for Kommissionens afgørelse af 12. juni 2009. Indgangskapaciteten for den gasrørledning, der befinder sig tæt på Greifswald, har kun interesse for de tredjeparter, som er i stand til at indføre gas på dette sted i gasrørledningen. I den nuværende tekniske opsætning er det kun muligt at levere naturgas fra dette indgangssted gennem Nord Stream 1-gasrørledningen, som anvendes af Gazprom-koncernen til at transportere gas fra russiske forekomster, således at kun 50% af overførelseskapaciteten i OPAL-gasrørledningen umiddelbart synes at blive udnyttet.

6

Den 13. maj 2016 underrettede BNetzA i henhold til artikel 36 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55 (EUT 2009, L 211, s. 94) Kommissionen om, at denne myndighed havde til hensigt at ændre visse bestemmelser i den fravigelse, der var blevet indrømmet i 2009 vedrørende den sektion af OPAL-gasrørledningen, der drives af Opal Gastransport GmbH & Co. KG (herefter »OGT«).

7

Den 28. oktober 2016 vedtog Kommissionen på grundlag af artikel 36, stk. 9, i direktiv 2009/73 afgørelse C(2016) 6950 final om ændring af betingelserne for OPAL-gasrørledningens fravigelse af reglerne vedrørende tredjepartsadgang og af de takstbestemmelser, der er fastsat i direktiv 2003/55 (herefter »den anfægtede afgørelse«), der var rettet til BNetzA.

8

Kommissionen fastholdt i den anfægtede afgørelse den fravigelse af reglerne om tredjepartsadgang, som var blevet indrømmet OPAL-gasrørledningen for den sektion, der løber mellem indgangsstedet, der befinder sig tæt ved Greifswald, og udgangsstedet, der befinder sig i Brandov, for maksimalt 50% af kapaciteten, som den allerede havde godkendt i sin afgørelse af 12. juni 2009. De resterende 50% af kapaciteten i denne sektion, som hidtil ikke var blevet udnyttet som følge af, at Gazprom ikke havde gennemført »gas release«-programmet, blev til gengæld frigivet, dvs. omfattet af reglerne om tredjepartsadgang. Denne frigivelse skulle ske ved en tildeling af overførelseskapacitet, som operatøren af gasrørledningen havde pligt til at tildele inden for rammerne af en gennemsigtig og ikke-diskriminerende auktion.

9

Da denne ikke-diskriminerende og gennemsigtige tilgængeliggørelse af den således frigivne overførselskapacitet i praksis også kunne blive anvendt af Gazprom eksport, hævede Kommissionen for at sikre, at tredjeparter faktisk kunne få adgang til den »frigivne« kapacitet, det af BNetzA foreslåede loft over sammenkoblingskapaciteten af typen FZK (feste frei zuordenbare Kapazitäten, frit allokerbar uafbrydelig kapacitet) ved gasrørledningens udgangssted. Operatøren af OPAL-gasrørledningen var således forpligtet til i forbindelse med en auktion at gøre en FZK-sammenkoblingskapacitet med en oprindelig mængde på 3,2 mio. kWh tilgængelig for andre brugere end det dominerende selskab på det tjekkiske marked for naturgas. Såfremt det i forbindelse med den årlige auktion imidlertid måtte blive konstateret, at FZK-sammenkoblingskapaciteten ved udgangsstedet i Brandov overstiger 90% af den udbudte kapacitet, ville BNetzA være forpligtet til at forhøje den mængde af FZK-kapacitet, der måtte blive udbudt på auktion i det følgende år, med 1,6 mio. kWh. Den tilgængelige FZK-kapacitet kan på sigt udgøre en mængde på 6,4 mio. kWh, dvs. 20% af OPAL-gasrørledningens samlede kapacitet.

10

Henset til de stigende auktionspriser og for at forhindre overbud fra den dominerende enhed på det tjekkiske marked, opstillede Kommissionen endvidere en yderligere betingelse om, at en sådan enhed kun kan afgive auktionsbud på FZK-kapaciteter til kapacitetsgrundprisen, hvilket således indebærer, at den foreslåede pris ikke kan overstige den gennemsnitlige grundpris for den regulerede takst, der anvendes på det transmissionsnet, som løber fra handelsområdet Gaspool i Tyskland til Den Tjekkiske Republik, for tilsvarende produkter inden for det samme år.

11

Den 28. november 2016 ændrede BNetzA den fravigelse af reglerne, der var blevet indrømmet operatøren af OPAL-gasrørledningen ved afgørelse af 25. februar 2009 i overensstemmelse med den anfægtede afgørelse.

12

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 1. marts 2017, har sagsøgeren, Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. (herefter »PGNiG«), anlagt sag med påstand om annullation af den anfægtede afgørelse.

13

Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor samme dato har PGNiG fremsat denne anmodning om foreløbige forholdsregler, hvori selskabet i det væsentlige har nedlagt følgende påstande:

14

Ved kendelser af 23. december 2016, PGNiG Supply & Trading mod Kommissionen (sag T-849/16 R) og Polen mod Kommissionen (sag T-883/16 R), tog Rettens præsident i henhold til procesreglementets artikel 157, stk. 2, den fremsatte anmodning om udsættelse af gennemførelsen til følge og udsatte gennemførelsen af den anfægtede afgørelse, således som sagsøgerne havde anmodet om i disse to sager, indtil afsigelsen af de endelige kendelser i disse sager om foreløbige forholdsregler.

15

Kommissionen har i sine bemærkninger til anmodningen om foreløbige forholdsregler, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 15. marts 2017, i det væsentlige nedlagt følgende påstande:

16

Den 22. marts 2017 anmodede Gazprom eksport om tilladelse til at intervenere i den foreliggende sag om foreløbige forholdsregler til støtte for Kommissionens påstande. Den 4. april 2017 afgav Kommissionen og PGNiG deres bemærkninger til denne anmodning.

17

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 30. marts 2017 fremsatte OGT anmodning om tilladelse til at intervenere i den foreliggende sag til støtte for Kommissionens påstande. Den 6. april 2017 afgav Kommissionen og PGNiG bemærkninger til denne anmodning.

18

Den 28. april 2017 imødekom Rettens præsident den interventionsanmodning, som Forbundsrepublikken Tyskland havde indgivet den 28. marts 2017, i hvilken forbindelse hverken Kommissionen eller PGNiG fremsatte indvendinger i forbindelse med deres bemærkninger indleveret den 7. april 2017. Forbundsrepublikken Tyskland indleverede den 15. maj 2017 til Rettens Justitskontor interventionsindlæg til støtte for Kommissionens påstande. Kommissionen og PGNiG afgav deres bemærkninger til dette indlæg den 29. maj 2017.

19

Ved skrivelse af 22. juni 2017 blev parterne indkaldt til et retsmøde, der var fastsat til den 5. juli 2017, med henblik på at redegøre for deres argumenter om betingelserne om uopsættelighed og interesseafvejning.

20

OGT og Gazprom blev endvidere indkaldt til at deltage i retsmødet med henblik på at redegøre for deres argumenter vedrørende interesseafvejningen, uden at dette ville foregribe den endelige afgørelse af, om deres respektive interventionsanmodninger kunne tillades.

21

Den 5. juli 2017 redegjorde PGNiG, Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland samt de tre intervenienter for deres argumenter under retsmødet og besvarede spørgsmål fra Rettens præsident. Selv om OGT og Gazprom fik tilladelse til at fremsætte argumenter vedrørende afvejningen af de foreliggende interesser inden for rammerne af den foreliggende sag om foreløbige forholdsregler, udsatte Rettens præsident imidlertid den endelige afgørelse af, hvorvidt disse argumenter kunne antages til behandling.

22

Det fremgår dels af artikel 278 TEUF, sammenholdt med artikel 279 TEUF, dels af artikel 256, stk. 1, TEUF, at dommeren i sager om foreløbige forholdsregler, hvis denne skønner, at forholdene kræver det, kan udsætte gennemførelsen af en retsakt, der er anfægtet for Retten, eller foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler i henhold til procesreglementets artikel 156. Ikke desto mindre opstiller artikel 278 TEUF princippet om, at søgsmål ikke har opsættende virkning, idet der er en formodning for, at de af Den Europæiske Unions institutioner vedtagne retsakter er lovlige. Det er derfor kun undtagelsesvis, at dommeren i sager om foreløbige forholdsregler kan udsætte gennemførelsen af en over for Retten anfægtet retsakt eller foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler (kendelse af 19.7.2016, Belgien mod Kommissionen, T-131/16 R, EU:T:2016:427, præmis 12).

23

Det fremgår endvidere af procesreglementets artikel 156, stk. 4, første punktum, at anmodninger i sager om foreløbige forholdsregler skal angive »sagens genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den foreløbige forholdsregel, anmodningen vedrører, umiddelbart forekommer begrundet«.

24

Dommeren i sager om foreløbige forholdsregler kan således udsætte gennemførelsen og fastsætte foreløbige forholdsregler, såfremt det er godtgjort, at de umiddelbart er berettigede af faktiske og retlige grunde (fumus boni juris), og såfremt der foreligger uopsættelighed, dvs. at det for at undgå et alvorligt og uopretteligt tab for den part, der har begæret dem, er nødvendigt at foreskrive dem og tillægge dem retsvirkninger før afgørelsen i hovedsagen. Disse betingelser er kumulative, således at der ikke kan anordnes foreløbige forholdsregler, hvis en af betingelserne ikke er opfyldt. Endvidere kan dommeren i sager om foreløbige forholdsregler i givet fald foretage en interesseafvejning (jf. kendelse af 2.3.2016, Evonik Degussa mod Kommissionen, C-162/15 P-R, EU:C:2016:142, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis).

25

I forbindelse med denne samlede vurdering råder dommeren i sager om foreløbige forholdsregler over et vidt skøn og kan frit under hensyn til sagens særegenheder afgøre, hvorledes disse forskellige betingelser skal efterprøves, samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen retsregler pålægger denne at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbig afgørelse (jf. kendelse af 19.7.2012, Akhras mod Rådet, C-110/12 P(R), ikke trykt i Sml., EU:C:2012:507, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).

26

Henset til omstændighederne i den foreliggende sag skal det, uden at det er nødvendigt at tage stilling til de af Kommissionen fremsatte formalitetsindsigelser, først undersøges, om kravet om uopsættelighed er opfyldt.

27

Med henblik på en efterprøvelse af, hvorvidt de foranstaltninger, der anmodes om, er uopsættelige, bemærkes, at formålet med en sag om foreløbige forholdsregler er at sikre den fulde virkning af den fremtidige endelige afgørelse med henblik på at undgå en lakune i den retsbeskyttelse, som Unionens retsinstanser sikrer. For at opfylde denne målsætning skal uopsætteligheden vurderes i forhold til, hvor nødvendigt det er, at der træffes en foreløbig afgørelse med henblik på at undgå en alvorlig og uoprettelig skade for den part, der anmoder om den midlertidige beskyttelse. Det er denne part, som skal dokumentere ikke at kunne afvente afgørelsen i hovedsagen uden at blive påført en sådan skade (jf. kendelse af 14.1.2016, AGC Glass Europe m.fl. mod Kommissionen, C-517/15 P-R, EU:C:2016:21, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).

28

I det foreliggende tilfælde frygter PGNiG, at selskabet vil lide et tab, der i det væsentlige består i, dels at selskabet ikke længere vil have adgang til forskellige forsyningskilder, dels at det ikke længere vil have mulighed for at garantere sikkerheden og kontinuiteten i forsyningen til slutkunderne i Polen, såfremt anmodningen om foreløbige forholdsregler ikke tages til følge.

29

PGNiG er nemlig af den opfattelse, at den anfægtede afgørelse vil begrænse mulighederne for at købe gas fra forskellige kilder enten som følge af, at der sker en stigning i afhængigheden af forsyningen fra Gazprom, eller som følge af, at det bliver nødvendigt at afholde højere udgifter til gasleverancer fra alternative aktører. Denne begrænsning vil således påvirke sikkerheden og kontinuiteten i forsyningen, som PGNiG er forpligtet til at sikre i henhold til »energiloven« og selskabets vedtægter.

30

Hvad for det første angår påstanden om, at selskabet ikke længere vil have adgang til forskellige forsyningskilder, har PGNiG først anført, at reservationen af den overførselskapacitet, der udbydes på auktion i overensstemmelse med de nye betingelser for brug af OPAL-gasrørledningen, kan ske for en periode på 15 år. Selskabet har anført, at det imidlertid må forventes, at Gazprom vil reservere størstedelen af overførelseskapaciteten i denne periode, hvilket således vil føre til en fastfrysning af situationen i de næste 15 år.

31

PGNiG har anført, at gennemførelsen af den anfægtede afgørelse således vil give Gazprom mulighed for at reservere mindst 90% af overførselskapaciteten i OPAL-gasrørledningen. I den anfægtede afgørelse stilles krav om, at 50% af den samlede overførselskapacitet i OPAL-gasrørledningen skal udbydes på auktion. Efter PGNiG’s opfattelse vil de betingelser for at indrømme den lovbestemte fravigelse, der er fastsat i den anfægtede afgørelse, indebære, at Gazprom får mulighed for at erhverve mindst 80% af den delvist regulerede overførelseskapacitet i OPAL-gasrørledningen, som udbydes på auktion. Da de resterende 50% af overførselskapaciteten i OPAL-gasrørledningen ikke er omfattet af EU-retten og af reglerne om tredjepartsadgang, og da disse 50% fuldt ud er tildelt Gazprom, vil dette selskab reelt have adgang til mindst 90% af den samlede overførselskapacitet i OPAL-gasledningen. Da den anfægtede afgørelse giver Gazprom mulighed for at udnytte næsten hele overførselskapaciteten i en periode på 15 år, ændrer denne afgørelse således det polske marked for naturgasdistribution væsentligt.

32

PGNiG har endvidere anført, at hvis Gazprom reserverer den netop »frigivne« overskydende overførselskapacitet i OPAL-gasrørledningen for en længere periode, vil dette få uoprettelige konsekvenser for de aftaler i senere omsætningsled, der er indgået med de operatører, som er involveret i transmission, distribution og levering af den gas, som Gazprom leverer. PGNiG er nemlig af den opfattelse, at en sådan reservation, der har karakter af en privatretlig aftale, efterfølgende vil danne grundlag for rettigheder og forpligtelser for de fysiske og juridiske personer, der er omfattet heraf, uanset hvilket udfald hovedsagen måtte få. Selv om den anfægtede afgørelse måtte blive annulleret, vil dette således ikke føre til opsigelse af de aftaler om transmission eller levering af gas, der sker gennem OPAL-gasrørledningen. PGNiG har videre anført, at disse aftaler om overførsel vil have den samtidige virkning, at der vil blive indgået aftaler om handel med gas, der således vil medføre en yderligere hindring for at kunne opsige disse aftaler om overførsel.

33

Når der således henses til dels det komplekse forhold mellem de involverede administrative myndigheder og de individuelle enheder, dels det retlige forhold mellem disse enheder, der handler på grundlag af retsakter, som er omfattet af en formodning om, at den anfægtede afgørelse er lovlig, er PGNiG af den opfattelse, at det ikke vil være muligt at opnå erstatning af selskabets tab.

34

Uden at det er nødvendigt at foretage en vurdering af, om den adfærd, som Gazprom vil udvise i forbindelse med auktionen over den overførselskapacitet, der er blevet frigivet ved den anfægtede afgørelse, har hypotetisk karakter, er det tilstrækkeligt at bemærke, at det påståede tab umiddelbart synes at afhænge af, at de situationer, der er opstået i henhold til den retlige ordning, der er indført ved den anfægtede afgørelse, på lang sigt vil være uoprettelige.

35

PGNiG synes nemlig at være af den opfattelse, at Gazproms mulighed for i forbindelse med den kommende årlige auktion over de 50% af den overførselskapacitet, der frigives ved den anfægtede afgørelse, at foretage langsigtede reservationer vil føre til en fastfrysning af situationen, således at den anfægtede afgørelses retsvirkninger vil række langt ud over den periode, hvor denne afgørelse ikke længere eksisterer i retlig henseende.

36

Det skal imidlertid bemærkes, at denne analyse hviler på en urigtig opfattelse af, hvorledes den retsorden, der er indført ved traktaterne, fungerer (jf. i denne retning dom af 15.7.1964, Costa, 6/64, EU:C:1964:66). Såfremt den anfægtede afgørelse annulleres, vil betingelserne for at anvende OPAL-gasrørledningen, således som denne afgørelse giver mulighed for, ikke længere finde anvendelse. Det vil derfor ikke være muligt at gennemføre en privatretlig aftale, der er indgået i henhold til disse betingelser. Kommissionen har med føje specifikt fremhævet dette forhold i sit skriftlige indlæg og under retsmødet den 5. juli 2017, hvilket Forbundsrepublikken Tyskland også gjorde under retsmødet.

37

PGNiG har i denne forbindelse ud over de retlige hindringer, der ikke kan anses for godtgjort, således som det fremgår af præmis 36 ovenfor, videre anført, at der er praktiske vanskeligheder forbundet med at gennemføre virkningerne af en sådan annullation. Denne indvending skal imidlertid heller ikke tages til følge. Som Kommissionen kategorisk har anført i sine bemærkninger til Forbundsrepublikken Tysklands interventionsindlæg og under retsmødet den 5. juli 2017, og som Forbundsrepublikken Tyskland også anførte under dette retsmøde, vil det i tilfælde af, at Retten annullerer den anfægtede afgørelse, ikke være muligt at gennemføre de aftaler om reservation af kapacitet, som vedrører perioder, der ligger efter afsigelsen af Rettens dom. Kommissionen anførte endvidere under det nævnte retsmøde, for det første, at det følger af de almindelige vilkår for de aftaler, der finder anvendelse i forbindelse med transmission af gas via OPAL-gasrørledningen, at aftaler om overførsel, der indgås mellem brugerne af gasnettet og OGT om erhvervelse af kapacitet på auktion, kan opsiges øjeblikkeligt, når der foreligger væsentlige grunde, idet Rettens annullation af den anfægtede afgørelse utvivlsomt vil indgå blandt disse grunde. For det andet udgør en sådan annullation endvidere en tilfældig omstændighed, der har retsvirkninger i forhold til aftalen, idet den kan begrunde en tilpasning af vilkårene for den nævnte aftale, og, for det tredje, giver disse almindelige vilkår OGT ret til at ændre aftalevilkårene på et senere tidspunkt, såfremt dette måtte være nødvendigt på grund af en ændring af retsstillingen, f.eks. når der foreligger en dom afsagt af en international domstol. Det synes i øvrigt ikke uden videre udelukket, at der for så vidt angår den for Retten verserende tvist er indsat en beskyttelsesklausul i samtlige de indgåede aftaler vedrørende fremtidige auktioner (f.eks. aftaler, der indgås i senere omsætningsled af operatører, der er involveret i transmission, distribution og levering af den gas, som Gazprom leverer, men også aftaler om handel med gas), med henblik på at foregribe virkningerne af, at den anfægtede afgørelse måtte blive udsat på ny, eller at den måtte blive annulleret. Under alle omstændigheder består der, når der henses til de sager, der er anlagt ved Retten til prøvelse af den anfægtede afgørelse, utvivlsomt en forretningsmæssig risiko, som aktørerne på markedet ikke kan se bort fra.

38

Endelig har PGNiG henvist til den omstændighed, at OPAL-gasrørledningen til trods for bl.a. kendelser af 23. december 2016, PGNiG Supply & Trading mod Kommissionen (sag T-849/16 R) og Polen mod Kommissionen (sag T-883/16 R), er blevet udnyttet på en måde, der viser, at kapacitetsudnyttelsen er blevet tilrettelagt før udsættelsen af gennemførelsen af den anfægtede afgørelse og ifølge de i denne afgørelse fastsatte betingelser. Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt at bemærke, for det første, at selv om det med føje er muligt at stille spørgsmålstegn ved den udnyttelse af OPAL-gasrørledningens overførselskapacitet, der er indført med afsigelsen af de nævnte kendelser, fremgår det af sagsakterne, hvilket blev bekræftet under retsmødet den 5. juli 2017, at den aktuelle udnyttelse af denne gasrørledning allerede er reguleret af de betingelser, der fandt anvendelse før vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, og, for det andet, at selv om Forbundsrepublikken Tyskland allerede under det nævnte retsmøde bekræftede, at visse aftaler, der vedrørte auktioner, som var afholdt før afsigelsen af kendelser af 23. december 2016, PGNiG Supply & Trading mod Kommissionen (sag T-849/16 R) og Polen mod Kommissionen (sag T-883/16 R), var blevet gennemført i strid med virkningerne af den udsættelse, som dommeren i sagen om foreløbige forholdsregler havde fastslået i sine kendelser, har denne medlemsstat imidlertid anført, at der herskede forvirring om denne situation. Efter afsigelsen af de nævnte kendelser blev der nemlig anlagt sag ved Oberlandesgericht Düsseldorf (den regionale ret i første instans i Düsseldorf, Tyskland), som førte til, at der blev truffet en afgørelse den 30. december 2016, hvorved den aftale, der var indgået mellem OGT og BNetzA den 28. november 2016, blev suspenderet. Forbundsrepublikken Tyskland har således med urette, således som denne medlemsstat medgav under retsmødet, anført, at det alene var afholdelsen af fremtidige auktioner, der var berørt, hvilket indebar, at afgørelsen ikke havde nogen virkninger for de aftaler, der var indgået i forbindelse med tidligere auktioner. Som det fremgår af den skriftveksling, der efterfølgende har fundet sted inden for rammerne af denne sag, er Forbundsrepublikken Tyskland af den opfattelse, at en sådan urigtig fortolkning hverken vil kunne gentage sig i tilfælde af, at dommeren i en sag om foreløbige forholdsregler måtte træffe bestemmelse om på ny at udsætte gennemførelsen, eller i det tilfælde, hvor Retten måtte annullere den anfægtede afgørelse. Forbundsrepublikken Tyskland har i denne forbindelse præciseret, at denne medlemsstat i henhold til tysk lovgivning har beføjelse til at udstede påbud over for BNetzA, som er tilstrækkelige til at sikre den effektive virkning af de afgørelser, der træffes af Retten og dommeren i en sag om foreløbige forholdsregler. Der er således ikke holdepunkter for at antage, at en ny afgørelse om udsættelse, der måtte blive truffet i den situation, hvor der til dommeren i sagen om foreløbige forholdsregler er indgivet en anmodning i henhold til procesreglementets artikel 160, og afgørelsen om annullation af den anfægtede afgørelse, ikke vil få de retsvirkninger, der er knyttet til sådanne retsafgørelser.

39

Det følger af ovenstående betragtninger, at selv om det med den fornødne grad af sandsynlighed kunne fastslås, at konsekvenserne af de begivenheder, der er beskrevet i præmis 30-32 ovenfor, med sikkerhed ville indtræde, ville disse konsekvenser, som langt fra ville vedrøre en periode på 15 år, i praksis være begrænset til den periode, der går forud for den dato, hvor Retten afsiger dom i hovedsagen.

40

Det er således kun den situation, der er beskrevet i præmis 30 og 31 ovenfor, og som PGNiG har henvist til, der eventuelt vil kunne opstå i den periode, der ligger forud for det tidspunkt, hvor Retten træffer endelig afgørelse i hovedsagen. Denne situation, hvor Gazprom udnytter mindst 90% af OPAL-gasrørledningens overførselskapacitet, kan imidlertid ikke i sig selv udgøre det af PGNiG påståede tab, idet dette tab afhænger af denne situations fortsatte beståen på lang sigt. Følgelig, selv om denne situation vil have uoprettelige virkninger, vil kravet om, at PGNiG skal føre bevis for, at selskabet vil lide et alvorligt og uopretteligt tab, der kan begrunde vedtagelsen af de ønskede foreløbige forholdsregler, ikke være opfyldt.

41

Hvad for det andet angår påstanden om, at PGNiG ikke længere vil have mulighed for at garantere sikkerheden og kontinuiteten i forsyningen til slutkunderne i Polen, har PGNiG anført, at selskabet som salgskontor er ansvarlig for gasforsyningen til kunderne i Polen, således som det fremgår af selskabets vedtægter.

42

PGNiG er imidlertid af den opfattelse, at for så vidt som den anfægtede afgørelse måtte føre til en stigning i overførselskapaciteten i OPAL-gasrørledningen, vil dette medføre et fald i udnyttelsen af de andre gasrørledninger, og navnlig Yamal-Europa- og Fraternité-gasrørledningerne, hvilket vil give Gazprom mulighed for at eksportere gas til Vesteuropa. Dette fald i udnyttelsen vil medføre en stigning i taksterne for gastransmission fra vest. Stigningen i transmissionstaksten vil således forringe konkurrenceevnen hos de alternative gasleverandører i de vestlige og sydlige områder i forhold til Gazprom, der mod øst anvender et »monopoliseret« indgangssted i de polske transmissionsnet. Dette vil derfor begrænse PGNiG’s mulighed for at anvende flere gasforsyningskilder, hvilket vil påvirke sikkerheden og kontinuiteten i forsyningen, for så vidt som Gazprom ifølge sagsøgeren vil kunne begrænse sine leveringer gennem Yamal-Europa-gasrørledningen i henhold til den anfægtede afgørelse. PGNiG har anført, at dette automatisk og umiddelbart vil medføre en risiko for, at selskabet ikke kan varetage sine opgaver, som bl.a. består i at opretholde en konstant forsyningssikkerhed, herunder for beskyttede kunder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF (EUT 2010, L 295, s. 1). Sagsøgeren vil endvidere være tvunget til at træffe en række foranstaltninger (finde nye leverandører, indgå nye aftaler), som væsentligt vil ændre selskabets stilling på markedet.

43

Uden at det er nødvendigt at foretage en vurdering af dels, om de begivenheder, der er beskrevet i præmis 42 ovenfor, i hvilken forbindelse PGNiG har fremlagt en række oplysninger og dokumenter med henblik på at bevise, at der foreligger en tilstrækkelig grad af sikkerhed, har hypotetisk karakter, hvilket Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland imidlertid har anfægtet, dels om der foreligger årsagsforbindelse mellem disse begivenheder og den anfægtede afgørelse, er det tilstrækkeligt på ny at bemærke, at der ikke er overhængende fare for, at det påståede tab indtræder i det foreliggende tilfælde.

44

Som det fremgår af præmis 27 ovenfor, er det fast retspraksis, at spørgsmålet om, hvorvidt uopsættelighedsbetingelsen i forbindelse med en anmodning om foreløbige forholdsregler er opfyldt, skal vurderes på baggrund af nødvendigheden af, at der træffes en foreløbig afgørelse for at undgå, at den part, der har fremsat anmodning om den foreløbige forholdsregel, udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab, før der er truffet afgørelse vedrørende den principale annullationspåstand, og at denne part skal føre strengt bevis for ikke at kunne afvente afgørelsen i hovedsagen uden at blive påført et sådant personligt tab.

45

I det foreliggende tilfælde fremgår det imidlertid af anmodningen om foreløbige forholdsregler, at der på nuværende tidspunkt er indgået en aftale om overførsel med Gazprom vedrørende transmission af naturgas gennem den polske sektion af Yamal-Europa-gasrørledningen med henblik på forsyning af de vesteuropæiske markeder, herunder Polen, indtil 2020, og en aftale indgået mellem PGNiG og Gazprom om levering af naturgas, der udløber i slutningen af 2022. PGNiG har i denne anmodning anført, at der efter udløbet i 2020 af den aftale, som dette selskab har indgået med Gazprom om gastransmission gennem Yamal-Europa-gasrørledningen, er stor sandsynlighed, om ikke sikkerhed for, at overførselskapaciteten i denne gasrørledning kun vil blive udnyttet svarende til 2,9 mia. kubikmeter, og at overførselskapaciteten i den nævnte gasrørledning efter udløbet i 2022 af aftalen mellem disse to operatører om gasforsyning til det polske marked vil være fuldstændig ophørt.

46

Det følger af disse aftaler, at overførselskapaciteten i den polske sektion af Yamal-Europa-gasrørledningen umiddelbart synes at være fuldt udnyttet i hvert fald frem til slutningen af 2019, og at Gazproms leverancer til det polske marked synes sikret indtil 2022. Som Kommissionen har anført i sine bemærkninger til den foreliggende anmodning, er overførselskapaciteten i den polske sektion af Yamal-Europa-gasrørledningen fuldt udnyttet ved disse to aftaler. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at den manglende overholdelse af disse kontraktlige forpligtelser giver mulighed for at anvende specifikke retsmidler, som det i givet fald tilkommer PGNiG at gøre gældende. PGNiG har i denne sammenhæng endvidere mulighed for at påberåbe sig procesreglementets artikel 160, som således giver selskabet adgang til effektiv domstolsprøvelse i forbindelse med den sag, som selskabet har anlagt ved Retten, i tilfælde af, at disse forpligtelser tilsidesættes.

47

Selv om det måtte anses for tilstrækkelig godtgjort, at det af PGNiG påståede tab har sikker karakter, kan dette tab derfor tidligst indtræde efter udløbet af de nævnte aftaler, såfremt disse aftaler i øvrigt ikke bliver forlænget. Henset til den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Retten vil afgørelsen vedrørende sagens realitet i det foreliggende tilfælde imidlertid sandsynligvis blive truffet inden for et tidsrum på to år, dvs. i løbet af 2019. Såfremt de nævnte aftaler måtte udløbe på et tidspunkt, hvor Retten endnu ikke har truffet afgørelse, er det ikke udelukket, at Retten vil konstatere, at der foreligger særlige omstændigheder, således at den af egen drift vil beslutte at træffe afgørelse i denne sag efter den fremskyndede procedure i procesreglementets artikel 151, stk. 2. Såfremt Retten ikke træffer en sådan afgørelse, er det endvidere ikke udelukket, at den, når dette er påkrævet, træffer afgørelse om, at denne sag skal pådømmes forud for andre i henhold til samme procesreglements artikel 67, stk. 2.

48

Det skal således bemærkes, at PGNiG ikke har ført strengt bevis for, at selskabet ikke vil kunne afvente udfaldet af proceduren i hovedsagen uden personligt at lide et alvorligt og uopretteligt tab.

49

Det skal dog i denne forbindelse bemærkes, at PGNiG har anført, at gastransmissionen til trods for, at der foreligger gyldige aftaler, også kan begrænses af politiske grunde. Da den anfægtede afgørelse giver mulighed for at øge gastransmissionen gennem OPAL-gasrørledningen, forøger denne afgørelse ifølge sagsøgerens opfattelse imidlertid denne risiko. PGNiG har til støtte for sin påstand henvist til en række tilfælde, hvor leveringen af naturgas gennem Yamal-Europa-gasrørledningen til Polen og Tyskland blev fuldstændig afbrudt, selv om gasleveringsaftalerne fortsat var i kraft, og hvor det teknisk ikke var muligt at transportere gas gennem andre gasrørledninger, hvilket fremover vil være muligt som følge af den anfægtede afgørelse. De øgede muligheder for at omlægge gasmængder til Nord Stream 1- og OPAL-gasrørledningerne vil i høj grad forøge risikoen for, at tilsvarende situationer opstår fremover.

50

Uden at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt at tage stilling til, dels om de begivenheder, der er beskrevet i præmis 49 ovenfor, har hypotetisk karakter, dels om der består en forbindelse mellem disse begivenheder og den anfægtede afgørelse, er det tilstrækkeligt at bemærke for det første, at det ikke kan udelukkes, at de afbrydelser, som ifølge sagsøgeren er sket af politiske grunde, kan skyldes tekniske årsager. Under alle omstændigheder skal det påståede tab, for at det kan anses for at have alvorlig og uoprettelig karakter, skyldes en langvarig afbrydelse. Det fremgår imidlertid ikke af sagsakterne, at en sådan frygt er begrundet, idet en sådan situation, såfremt den måtte indtræde, efter al sandsynlighed vil udgøre en ny faktisk omstændighed, som vil give PGNiG mulighed for på ny at indgive en anmodning om foreløbige forholdsregler til Retten i henhold til procesreglementets artikel 160, idet Retten i henhold til procesreglementets artikel 157, stk. 2, således kan beslutte på ny at udsætte sagen uden at høre den anden part, med henblik på midlertidigt at genindføre den lovgivning, der fandt anvendelse før vedtagelsen af den ordning, der er fastsat i den anfægtede afgørelse, indtil Retten måtte have taget stilling til, om den nye anmodning i lyset af de fremlagte oplysninger er begrundet. For det andet, således som Kommissionen har anført i sine bemærkninger til den foreliggende anmodning og under retsmødet den 5. juli 2017, fremlagde sagsøgeren i sin oprindelige anmodning ikke oplysninger, der var tilstrækkelige til, at dommeren i sagen om foreløbige forholdsregler kunne foretage en vurdering af, om det var umuligt at anvende alternative forsyningskilder.

51

Følgelig skal det fastslås, at eftersom PGNiG ikke har godtgjort, at det påståede tab er nært forestående, opfylder selskabet ikke betingelsen om ikke kunne afvente udfaldet af proceduren i hovedsagen uden personligt at lide et alvorligt og uopretteligt tab som følge af gennemførelsen af den anfægtede afgørelse.

52

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at PGNiG blandt de argumenter, som selskabet har fremsat med henblik på at godtgøre, at det har søgsmålskompetence, har henvist til et yderligere tab, der i det væsentlige består i et indtægtstab, der vil indtræde som følge af de virkninger, som den anfægtede afgørelse vil få for Europol Gaz S.A., der ejer Yamal-Europa-gasrørledningen, som sagsøgeren er hovedaktionær i. Den forventede gastransmission fra Yamal-Europa-gasrørledningen til Nord Stream 1-gasrørledeningen vil medføre et økonomisk tab, idet det ikke vil være muligt at dække de faste udgifter, der er forbundet Europol Gaz’ virksomhed, og at skabe indtjening fra transmissionsaktiviteterne. Sagsøgeren vil derfor som aktionær i Europol Gaz blive frataget de fordele, der er forbundet med udøvelsen af dette selskabs aktiviteter, herunder muligheden for at oppebære udbytte.

53

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at en økonomisk skade ikke, bortset fra ganske usædvanlige tilfælde, kan betragtes som uoprettelig, da en økonomisk erstatning som hovedregel kan genoprette skadelidtes økonomiske situation, som den forelå, før skaden indtraf. Ved en sådan skade vil sagsøgeren nemlig kunne få tabet erstattet under et erstatningssøgsmål indgivet i henhold til artikel 268 TEUF og 340 TEUF (jf. kendelse af 7.7.2016, Kommissionen mod Bilbaína de Alquitranes m.fl., C-691/15 P-R, ikke trykt i Sml., EU:C:2016:597, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).

54

Når det tab, der gøres gældende, er af økonomisk karakter, er de anmodede foreløbige forholdsregler berettigede, hvis det fremgår, at den anmodende part, såfremt disse forholdsregler ikke anordnes, vil befinde sig i en situation, der kan bringe dennes økonomiske levedygtighed i fare, inden den afgørelse, som afslutter proceduren vedrørende sagens realitet, træffes, eller hvis det fremgår, at den anmodende parts markedsandele i betydelig grad vil blive ændret, bl.a. i forhold til partens virksomheds størrelse og omsætning samt kendetegnene ved den koncern, som den tilhører (jf. kendelse af 12.6.2014, Kommissionen mod Rusal Armenal, C-21/14 P-R, EU:C:2014:1749, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).

55

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at sagsøgeren ikke har fremlagt nogen oplysninger om virksomhedens størrelse, om dens omsætning, eller om den eventuelt tilhører en koncern, og i givet fald oplysninger om kendetegnene ved denne koncern.

56

Da der ikke foreligger oplysninger om de forhold, der er nævnt i præmis 55 ovenfor, kan det imidlertid ikke konkluderes, at sagsøgeren ved at argumentere for, at der er sket en væsentlig ændring af selskabets stilling på markedet, at der er sket en svækkelse af selskabets konkurrencemæssige stilling, og at et fald i selskabsværdien har ført til et faldende udbytte og en faldende aktieværdi, har godtgjort, at der foreligger uopsættelighed.

57

Det kan af samme grund, dvs. den omstændighed, at der ikke foreligger oplysninger om de forhold, der er nævnt i præmis 55 ovenfor, endvidere ikke fastslås, at det påståede tab kan kvalificeres som »et økonomisk tab, der objektivt set er betydeligt« som omhandlet i præmis 33 i kendelse af 7. marts 2013, EDF mod Kommissionen (C-551/12 P(R), EU:C:2013:157).

58

Det skal i denne forbindelse tilføjes, at det fremgår af fast retspraksis, at dommeren i sager om foreløbige forholdsregler, for at kunne bedømme, om samtlige de betingelser, der er nævnt i præmis 27 ovenfor, er opfyldt, skal råde over konkrete og præcise beviser, understøttet af detaljerede og bekræftede dokumenter, som godtgør situationen hos den part, der har anmodet om foreløbige forholdsregler, og som gør det muligt at vurdere, hvilke præcise virkninger det formodes at ville have, såfremt de ønskede forholdsregler ikke anordnes. Det følger heraf, at den nævnte part, navnlig når den pågældende har påberåbt sig, at der er indtrådt et økonomisk tab, med støtte i beviser skal skabe et retvisende og fuldstændigt billede af sin økonomiske situation (jf. i denne retning kendelse af 29.2.2016, ICA Laboratories m.fl. mod Kommissionen, T-732/15 R, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:129, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).

59

Såfremt sagsøgeren ikke i forbindelse med anmodningen om foreløbige forholdsregler anfører sådanne oplysninger, påhviler det således ikke dommeren i sagen om foreløbige forholdsregler på den pågældendes vegne at indhente disse oplysninger.

60

Det følger heraf, at uopsættelighedsbetingelsen ikke er opfyldt, hvorfor den foreliggende anmodning om foreløbige forholdsregler skal forkastes, uden at det er nødvendigt at tage stilling til fumus boni juris eller at foretage en interesseafvejning.

61

Under disse omstændigheder og henset til den retspraksis, hvorefter der i forbindelse med interesseafvejningen skal tages hensyn til den interesse, der gøres gældende af intervenienten (kendelse af 26.7.2004, Microsoft mod Kommissionen, T-201/04 R, EU:T:2004:246, præmis 34), er det ikke nødvendigt at tage stilling til OGT’s og Gazproms interventionsanmodninger.

62

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at PGNiG ved stævning af 13. april 2017 har anmodet om fortrolig behandling af en række oplysninger i forhold til OGT og Gazprom. Henset til præmis 61 ovenfor skal denne anmodning omfortolkes, således at den anses for en anmodning om fortrolig behandling i forhold til offentligheden i henhold til procesreglementets artikel 66. Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt at bemærke, at de oplysninger, der fremgår af den foreliggende kendelse, enten er blevet fremført eller drøftet under det offentlige retsmøde, der blev afholdt den 5. juli 2017, eller også er der ikke givet en tilstrækkelig begrundelse for, at oplysningerne skal holdes fortrolige, og der foreligger således ikke legitime grunde til at imødekomme denne anmodning.

63

I henhold til procesreglementets artikel 158, stk. 5, udsættes afgørelsen om sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

bestemmer

RETTENS PRÆSIDENT: