29.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/38

Sag anlagt den 10. november 2017 — Kerstens mod Kommissionen

(Sag T-757/17)

(2018/C 032/52)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Petrus Kerstens (Overijse, Belgien) (ved advokat C. Mourato)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens afgørelse af 27. marts 2017 til sagsøgeren, for så vidt som det heri bestemmes, at sag CMS 15/015 skal genoptages ab initio.

—

Annullation af Kommissionens afgørelse af 7. april 2017 til sagsøgeren, så vidt som det heri bestemmes, at sag CMS 12/063 skal genoptages ab initio.

—

Sagsøgeren tildeles en samlet godtgørelse på 40 000 EUR i erstatning for særligt ikke-økonomisk tab, som skal udbetales af Europa-Kommissionen.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne i medfør af artikel 134 i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende om fejlagtig opfyldelse af dom om ophævelse af 14. februar 2017, Kerstens mod Kommissionen (T-270/16 P, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:74) og om ansættelsesmyndighedens tilsidesættelse af princippet »non bis in idem«, da den besluttede at genoptage den disciplinære forfølgning, som sagsøgeren var genstand for.

2.

Andet anbringende om fejlagtig opfyldelse af førnævnte dom og om tilsidesættelse af princippet om god forvaltning, herunder forpligtelsen til at behandle sager upartisk og retfærdigt, tilsidesættelse af princippet om uskyldsformodning og tilsidesættelse af retten til forsvar, for så vidt som disse afgørelser om genoptagelse af den nævnte disciplinære forfølgning ikke indeholdt garantier om upartiskhed og retfærdighed ved behandlingen af sagsøgerens sag.

3.

Tredje anbringende om fejlagtig opfyldelse af førnævnte dom og tilsidesættelse af principperne om retssikkerhed og god forvaltning, og navnlig af princippet om en rimelig frist, eftersom en ny disciplinær forfølgning ifølge sagsøgeren også skal finde sted inden for en rimelig frist, hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag.

4.

Fjerde anbringende om et krav om særlig godtgørelse som følge af de førnævnte ulovligheder med henblik på erstatning af det ikke-økonomiske tab, administrationen angiveligt har forvoldt sagsøgeren, eftersom en annullation af de anfægtede retsakter ikke i sig selv vil kunne erstatte det nævnte tab.