5.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 42/29


Sag anlagt den 14. november 2017 — Kerkosand mod Kommissionen

(Sag T-745/17)

(2018/C 042/43)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kerkosand spol. s.r.o. (Šajdíkové Humence, Den Slovakiske Republik) (ved advokaterne A. Rosenfeld og C. Holtmann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse C(2017)5050 final i statsstøttesag SA.38121 (2016/FC) — Den Slovakiske Republik »Investment aid to the Slovak glass sand producer NAJP a.s.« annulleres.

Subsidiært annulleres Europa-Kommissionens informationsskrivelse af 5. september 2017, der blev oversendt til sagsøgerens advokater, i sag SA.38121 (2014/CP) »Alleged State aid to Slovak glass sand producer NAJPI a.s.«

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende: tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter i form af artikel 15, stk. 1, sammenholdt med artikel 4 i forordning (EU) nr. 2015/1589 (1)

Ifølge sagsøgeren er Kommissionen af den opfattelse, at statsstøtten opfylder kravene i forordning (EU) nr. 651/2014 (2). Dette udelukker Kommissionen fra at foretage en foreløbig undersøgelse og at vedtage en afgørelse i henhold til artikel 4, stk. 2, 3 og 4, i forordning nr. 2015/1589. Denne opfattelse er retligt fejlagtig, eftersom Kommissionen er berettiget til at foretage en foreløbig undersøgelse af støtte, der er baseret på forordning (EU) nr. 651/2014. Den mere end tre og et halvt år lange undersøgelse har overskredet grænsen mellem en prima facie-kontrol og en foreløbig undersøgelse. Kommissionen var derfor i henhold til artikel 15, stk. 1, første punktum, i forordning (EU) nr. 2015/1589 forpligtet til at vedtage en afgørelse som omhandlet i artikel 4, stk. 2, 3 eller 4, i forordning (EU) nr. 2015/1589. Kommissionen tilsidesatte imidlertid denne pligt, for så vidt som den forkastede klagen som ugrundet uden at konstatere, at den pågældende statsstøtte ikke giver anledning til betænkeligheder med hensyn til dens forenelighed med det indre marked.

2.

Andet anbringende: tilsidesættelse af TEUF samt af retsregler ved gennemførelse heraf i form af artikel 107, stk. 3, litra a), TEUF, artikel 109 TEUF, sammenholdt med artikel 58, stk. 1, i forordning (EU) nr. 651/2014 og artikel 108, stk. 2, TEUF, sammenholdt med artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 2015/1589

Kommissionen er af den opfattelse, at dens undersøgelsesbeføjelse i forhold til støtte, der er baseret på forordning (EU) nr. 651/2014, er begrænset til en undersøgelse af betingelserne for den fritagelse, der er fastsat i samme forordning. Denne opfattelse er retligt fejlagtig, eftersom det følger af retspraksis, at overholdelse af kravene i forordning (EU) nr. 651/2014 udelukkende indebærer, at der gælder en forrang for en formodning for overensstemmelse i forhold til en individuel undersøgelse. Denne forrang gælder ikke i sager såsom den foreliggende, hvori støtten umiddelbart betragtet skal tillægges særlig betydning med hensyn til dens konkurrencemæssige virkninger. I sådanne tilfælde er Kommissionen berettiget til at foretage en individuel bedømmelse uden for rammerne af forordning (EU) nr. 651/2014 i overensstemmelse med den primære ret og EU-rettens almindelige principper. Kommissionen har tilsidesat artikel 107, stk. 3, litra a) TEUF ved ikke at udøve dette skøn.

Endvidere har Kommissionen tilsidesat artikel 109 TEUF, sammenholdt med artikel 58, stk. 1, i forordning (EU) nr. 651/2014, for så vidt som den anvendte denne forordning på nærværende tilfælde med tilbagevirkende kraft til trods for, at betingelserne herfor ikke var opfyldt. Støtten udgør ad hoc-støtte til en stor virksomhed. En sådan støttes tilskyndelsesvirkning er genstand for særligt strenge krav i henhold til artikel 6, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 651/2014. Det påkrævede bevis for, at de slovakiske myndigheder ved anvendelse af støttemodtageres dokumenter havde sikre sig, at disse krav var blevet opfyldt, inden de godkendte støtten, er ikke blevet ført.

Endelig har Kommissionen tilsidesat artikel 108, stk. 2, TEUF, sammenholdt med artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 2015/1589, eftersom den ikke indledte den formelle undersøgelsesprocedure. Kommissionen foretog i den tre og et halvt år lange undersøgelsesperiode en vurdering af den SMV-status, som støttemodtageren ifølge Kommissionen havde, der var utilstrækkelig og ufuldstændig. Endvidere henviste Kommissionen i et møde udtrykkeligt til nogle vanskeligheder vedrørende spørgsmålet, om der var tale om støtte, der var blevet tildelt i henhold til en støtteordning, eller om ad hoc-støtte. Kommissionen var kun berettiget til at lade dette spørgsmål stå åbent, såfremt den havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse og med rette havde fastslået, at støttemodtageren havde SMV-status. Dette var imidlertid ikke tilfældet. Endvidere anerkendte Kommissionen først i den anfægtede afgørelse, at der ikke forelå overensstemmelse i henhold til forordning (EU) nr. 800/2008 (3), efter at den i flere år havde hævdet det modsatte.


(1)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9)

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17.6.2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT 2014, L 187, s. 1)

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6.8.2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til [EF-]traktatens artikel 87 og 88 (EUT 2008 L 214, s. 3]