11.12.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 424/53 |
Sag anlagt den 9. oktober 2017 — Spanien mod Kommissionen
(Sag T-704/17)
(2017/C 424/77)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved M. García-Valdecasas Dorrego, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Indkaldelsen annulleres. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender:
1. |
Første anbringende: artikel 1 og 2 i forordning nr. 1/58, artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og artikel 1d i tjenestemandsvedtægten er blevet tilsidesat, idet ordningen med kommunikation mellem EPSO og ansøgeren alene foregår på engelsk, fransk og tysk, hvilket indbefatter ansøgningsskemaet. |
2. |
Andet anbringende: artikel 1 og 6 i forordning nr. 1/58, chartrets artikel 22 og tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6, er blevet tilsidesat, henset til, at valget af det andet sprog uretmæssigt begrænses til kun tre sprog, dvs. engelsk, fransk og tysk, hvorved de øvrige officielle sprog i Den Europæiske Union udelukkes, og henset til, at det tredje sprog under valgmulighed 1 begrænses til engelsk, fransk og tysk, hvorved de øvrige officielle sprog i Den Europæiske Union udelukkes. |
3. |
Tredje anbringende: valget af engelsk, fransk og tysk udgør et vilkårligt valg, der giver anledning til forskelsbehandling på grundlag af de udelukkede sprog, jf. artikel 1 i forordning nr. 1/58, chartrets artikel 22 og tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6. |