—

Ifølge sagsøgeren har Kommissionen bortset fra retskraften af Domstolens dom i sag C-66/10 P og af Rettens dom af 24. september 2015 i de forenede sager T-124/13 og T-191/13, hvorefter de meddelelser om udvælgelsesprøve, som begrænser de sprog, som deltagerne i Unionens almindelige udvælgelsesprøver kan angive som andet sprog, til engelsk, fransk og tysk, er ulovlige.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at ved at begrænse de sprog, som ansøgerne til almindelige udvælgelsesprøver i Unionen kan angive som andet sprog, til tre, har Kommissionen i praksis fastsat en ny ordning, der skal gælde for institutionerne på det sproglige område, og dermed påtaget sig Rådets enekompetence på dette område.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at de begrænsninger, som Kommissionen har indført på det sproglige område, medfører forskelsbehandling, idet de ovenfor nævnte bestemmelser er til hinder for, at der pålægges EU-borgere eller tjenestemænd i institutionerne sproglige begrænsninger, som ikke generelt og objektivt følger af institutionernes interne bestemmelser som omhandlet i artikel 6 i forordning nr. 1/58, og som ikke er vedtaget, hvorfor de følgelig forbyder vedtagelsen af sådanne begrænsninger, medmindre tjenesten har en specifik og begrundet interesse heri.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen har tilsidesat borgernes berettigede forventning om at kunne vælge et hvilket som helst af Unionens sprog som andet sprog, således som dette har været praksis indtil 2007 og endegyldigt er blevet fastslået i Domstolens dom i sag C-566/10 P.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen ved forudgående og generelt at begrænse de sprog, som kan vælges som andet sprog, til tre sprog, reelt har fremskudt kontrollen af ansøgernes sprogkundskaber, som bør finde sted under selve udvælgelsesprøven, til den periode, der går forud for meddelelsen og adgangsbetingelserne. Sprogkundskaberne bliver hermed en afgørende faktor på bekostning af de faglige kundskaber.

—

Sagsøgeren har herved anført, at idet det fastsættes, at ansøgningerne skal indgives på engelsk, fransk eller tysk, og idet EPSO sender meddelelser til ansøgerne om udvælgelsesprøvens forløb på samme sprog, er EU-borgernes ret til at kommunikere med institutionerne på deres eget sprog tilsidesat, og der er sket en yderligere forskelsbehandling af de personer, som ikke har et indgående kendskab til disse tre sprog.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen har begrundet begrænsningen til tre sprog med kravet om, at nyansatte skal være i stand til at kommunikere på de tre sprog inden for institutionerne. Med denne begrundelse er der sket en forvanskning af de faktiske omstændigheder, eftersom de omhandlede tre sprog ikke er de mest anvendte ved kommunikationen mellem de forskellige sproglige grupperinger inden for institutionerne; der er desuden tale om en uforholdsmæssig begrænsning af en grundlæggende rettighed, såsom retten til ikke at blive udsat for sprogmæssig forskelsbehandling, når der findes mindre restriktive foranstaltninger med henblik på at sikre en hurtig kommunikation inden for institutionerne.