11.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 424/50


Sag anlagt den 4. oktober 2017 — Policlínico Centro Médico de Seguros og Medicina Asturiana mod SRB

(Sag T-686/17)

(2017/C 424/74)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Policlínico Centro Médico de Seguros, SA (Oviedo, Spanien) og Medicina Asturiana, SA (Oviedo) (ved advokaterne R. Vallina Hoset og A. Lois Perreau de Pinninck)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgernes påstande

Det fastslås, at Den Fælles Afviklingsinstans har pådraget sig et ansvar uden for kontraktforhold, og pålægges at betale erstatning for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af SRB’s handlinger og undladelser, som har frataget ejerne i Banco Popular Español S.A. deres obligationer og værdipapirer.

SRB tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for det lidte tab på 1 850 000 EUR forhøjet med de skyldige og ikke udbetalte renter på obligationerne frem til datoen for betalingen (»det udestående beløb«).

Det udestående beløb forhøjes med udligningsrenter fra den 7. juni 2017 til afsigelsen af dommen i nærværende sag.

Det udestående beløb forhøjes med morarenter regnet fra afsigelsen af den pågældende dom til fuld betaling af det udestående beløb, til den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for primære refinansieringsoperationer, forhøjet med 2 %.

Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-659/17, Vallina Fonseca mod SRB.