11.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 300/33


Sag anlagt den 12. juli 2017 — ClientEarth m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-436/17)

(2017/C 300/41)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: ClientEarth (London, Det Forenede Kongerige), Det Europæiske Miljøkontor (EEB) (Bruxelles, Belgien), The International Chemical Secretariat (Göteborg, Sverige) og International POPs Elimination Network (IPEN) (Göteborg), (ved barrister A. Jones)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold.

Annullation af Kommissionens afgørelse C(2017) 2914 final af 2. maj 2017 om afslag på at ændre Kommissionens afgørelse C(2016) 5644 om tilladelse til nogle anvendelser af blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsulfatrød i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT 2006, L 396, s. 1).

Annullation af Kommissionens afgørelse C(2016) 5644.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og

Der træffes afgørelse om enhver anden foranstaltning, der findes at være nødvendig.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende er, at afgørelse C(2017) 2914 final er behæftet med åbenbare retlige fejl og urigtige skøn hvad angår den omstændighed, at DCC Maastricht BV’s ansøgning om godkendelse angiveligt er i overensstemmelse med artikel 62 og artikel 60, stk. 7, i REACH-forordningen.

2.

Andet anbringende er, at afgørelse C(2017) 2914 final er behæftet med åbenbare retlige fejl og urigtige skøn i henhold til artikel 60, stk. 4, i REACH-forordningen om en socioøkonomisk vurdering.

3.

Tredje anbringende er, at afgørelse C(2017) 2914 final er behæftet med åbenbare retlige fejl og urigtige skøn i henhold til artikel 60, stk. 4, og artikel 60, stk. 5, i REACH-forordningen om vurdering af alternativer.

4.

Fjerde anbringende er, at afgørelse C(2017) 2914 final er behæftet med åbenbare retlige fejl og urigtige skøn hvad angår anvendelsen af generelle EU-retlige principper, herunder begrundelsespligten og forsigtighedsprincippet, i forbindelse med godkendelsesprocessen i REACH-forordningen.