|
21.8.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 277/51 |
Sag anlagt den 30. juni 2017 — Landesbank Baden-Württemberg mod SRB
(Sag T-411/17)
(2017/C 277/74)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Landesbank Baden-Württemberg (Stuttgart, Tyskland) (ved advokaterne H. Berger og K. Rübsamen)
Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet på Den Fælles Afviklingsinstans’ eksekutivmøde af 11. april 2017 om beregningen af ex ante-bidragene til Den Fælles Afviklingsfond for 2017 (SRB/ES/SRF/2017/05), herunder bilaget dertil annulleres, for så vidt som den anfægtede afgørelse, herunder bilaget dertil, vedrører sagsøgerens bidrag. |
|
— |
Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.
|
1. |
Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 1, og stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) som følge af, at afgørelsen er utilstrækkeligt begrundet. |
|
2. |
Andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til at blive hørt i henhold til chartrets artikel 41, stk. 1 og stk. 2, litra a), som følge af, at sagsøgeren ikke blev hørt. |
|
3. |
Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af den grundlæggende ret til effektiv retsbeskyttelse i henhold til chartrets artikel 47, stk. 1 som følge af, at afgørelsen ikke kunne prøves. |
|
4. |
Fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 103, stk. 7, litra h), i direktiv 2014/59/EU (1), af artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 (2), af artikel 6, stk. 5, første punktum, i den delegerede forordning (EU) nr. 2015/63 (3), af chartrets artikel 16 og 20 og af proportionalitetsprincippet som følge af en anvendelse af multiplikatoren for IPS (Institutional Protection Scheme)-indikatoren. |
|
5. |
Femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af chartrets artikel 16 og proportionalitetsprincippet som følge af en anvendelse af risikojusteringsmultiplikatoren. |
|
6. |
Sjette anbringende vedrører en påstået ulovlighed af artikel 4-7 og artikel 9 i den delegerede forordning (EU). 2015/63 og af bilag I til denne delegerede forordning. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.5.2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT 2014, L 173, s. 190).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.6.2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2013, L 176, s. 1).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21.10.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante -bidrag til afviklingsfinansieringsordninger (EUT 2015, L 11, s. 44).