7.8.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 256/32 |
Sag anlagt den 30. maj 2017 — Air France-KLM mod Kommissionen
(Sag T-337/17)
(2017/C 256/38)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Air France-KLM (Paris, Frankrig) (ved advokaterne A. Wachsmann og S. Thibault-Liger)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Principalt annullation af Europa-Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag COMP/39258 — Luftfragt) i sin helhed på grundlag af artikel 263 TEUF, for så vidt som den vedrører Air France-KLM, samt begrundelsen for konklusionen, på grundlag af det første anbringende. |
— |
Subsidiært, såfremt Retten ikke måtte annullere afgørelse C(2017) 1742 final i sin helhed på grundlag af det første anbringende:
|
— |
Mere subsidiært, såfremt Retten ikke måtte annullere afgørelse C(2017) 1742 final på grundlag af det andet, det tredje eller det fjerde anbringende:
|
— |
Mest subsidiært, såfremt Retten ikke måtte annullere afgørelse C(2017) 1742 final på grundlag af det femte anbringende:
|
— |
Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Kommissionen at betale samtlige sagsomkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ni anbringender.
1. |
Første anbringende om, at Air France-KLM urigtigt er blevet tilregnet ansvaret for Air France og KLM’s adfærd. Dette anbringende er opdelt i to led.
|
2. |
Andet anbringende om tilsidesættelse af samarbejdsmeddelelsen af 2002, af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, af ligebehandlingsprincippet og af princippet om forbud mod forskelsbehandling mellem Air France-KLM og Lufthansa, der berører formaliteten med hensyn til de dokumenter, der er fremlagt i forbindelse med Lufthansas anmodning om bødefritagelse. |
3. |
Tredje anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten, af ligebehandlingsprincippet, af princippet om forbud mod forskelsbehandling og af princippet om beskyttelse mod vilkårlige indgreb fra Kommissionens side som følge af udelukkelsen fra afgørelsens konklusion af luftfartsselskaber, som har deltaget i de pågældende former for praksis. Dette anbringende er opdelt i to led.
|
4. |
Fjerde anbringende om, at inkluderingen af inbound EØS-trafik i den samlede og vedvarende overtrædelse er i strid med de regler, der afgrænser Kommissionens territoriale kompetence. Dette anbringende er opdelt i to led.
|
5. |
Femte anbringende om, at konstateringen af, at nægtelsen af at betale kommission til speditører udgør en separat del af den samlede og vedvarende overtrædelse, er behæftet med en selvmodsigende begrundelse og et åbenbart urigtigt skøn. Dette anbringende er opdelt i to led.
|
6. |
Sjette anbringende om en fejl i de værdier af afsætningen, der er taget i betragtning ved beregningen af den bøde, som Air France-KLM er blevet pålagt, og som er opdelt i to led:
|
7. |
Syvende anbringende om en urigtig vurdering af overtrædelsens grovhed, som består af to led:
|
8. |
Ottende anbringende om, at der foretaget en urigtig beregning af varigheden af den overtrædelse, der er gjort gældende over for Air France, og taget i betragtning ved beregningen af den bøde, som Air France-KLM er blevet pålagt. |
9. |
Niende anbringende om manglende begrundelse og om, at den nedsættelse på 15 %, som Kommissionen ydede i henhold til de gældende regelsæt, var utilstrækkelig. |