7.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 256/32


Sag anlagt den 30. maj 2017 — Air France-KLM mod Kommissionen

(Sag T-337/17)

(2017/C 256/38)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Air France-KLM (Paris, Frankrig) (ved advokaterne A. Wachsmann og S. Thibault-Liger)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Principalt annullation af Europa-Kommissionens afgørelse C(2017) 1742 final af 17. marts 2017 om en procedure i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, EØS-aftalens artikel 53 og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (sag COMP/39258 — Luftfragt) i sin helhed på grundlag af artikel 263 TEUF, for så vidt som den vedrører Air France-KLM, samt begrundelsen for konklusionen, på grundlag af det første anbringende.

Subsidiært, såfremt Retten ikke måtte annullere afgørelse C(2017) 1742 final i sin helhed på grundlag af det første anbringende:

annullation af artikel 1, stk. 1, nr. 1), litra b), nr. 2), litra b), nr. 3), litra b), og nr. 4), litra b), i afgørelse C(2017) 1742 final, for så vidt som konstateringen af den samlede og vedvarende overtrædelse, som tilregnes Air France-KLM, er baseret på beviser fremlagt af Lufthansa i forbindelse med selskabets anmodning om bødefritagelse i henhold til Kommissionens meddelelse fra 2002 om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager, samt af begrundelsen for konklusionen, af afgørelsens artikel 3, litra b) og d), for så vidt som Air France-KLM pålægges to bøder på et samlet beløb på 307 360 000 EUR, og af afgørelsens artikel 4, og følgelig på grundlag af artikel 261 TEUF nedsættelse af disse bøder i overensstemmelse med det andet anbringende.

annullation af artikel 1, stk. 1, nr. 1), litra b), nr. 2), litra b), nr. 3), litra b), og nr. 4), litra b), i afgørelse C(2017) 1742 final, for så vidt som den fra den samlede og vedvarende overtrædelse, som tilregnes Air France-KLM, udelukker luftfartsselskaber, som i afgørelsens begrundelse er anført som værende involverede i de pågældende former for praksis forbundet med overtrædelsen, samt af begrundelsen for konklusionen, af afgørelsens artikel 3, litra b) og d), for så vidt som Air France-KLM pålægges to bøder på et samlet beløb på 307 360 000 EUR, og af afgørelsens artikel 4, og følgelig på grundlag af artikel 261 TEUF nedsættelse af disse bøder i overensstemmelse med det tredje anbringende.

annullation af artikel 1, stk. 1, nr. 2), litra b), nr. 3), litra b), i afgørelse C(2017) 1742 final, for så vidt som den fastslår, at den samlede og vedvarende overtrædelse, som tilregnes Air France-KLM, indbefatter indgående fragttrafik til EØS (inbound EØS-trafik), samt af begrundelsen for konklusionen, af afgørelsens artikel 3, litra b) og (d), for så vidt som Air France-KLM pålægges to bøder på et samlet beløb på 307 360 000 EUR, og af afgørelsens artikel 4, og følgelig på grundlag af artikel 261 TEUF nedsættelse af disse bøder i overensstemmelse med det fjerde anbringende.

Mere subsidiært, såfremt Retten ikke måtte annullere afgørelse C(2017) 1742 final på grundlag af det andet, det tredje eller det fjerde anbringende:

annullation af artikel 1, stk. 1, nr. 1), litra b), nr. 2), litra b), nr. 3), litra b), og nr. 4, litra b) i afgørelse C(2017) 1742 final, for så vidt som den fastslår, at nægtelsen af at betale kommission til speditører udgør en separat del af den samlede og vedvarende overtrædelse, som tilregnes Air France-KLM, samt af begrundelsen for konklusionen, af afgørelsens artikel 3 litra b) og d), for så vidt som Air France-KLM pålægges to bøder på et samlet beløb på 307 360 000 EUR, og af afgørelsens artikel 4, og følgelig på grundlag af artikel 261 TEUF nedsættelse af disse bøder i overensstemmelse med det femte anbringende.

Mest subsidiært, såfremt Retten ikke måtte annullere afgørelse C(2017) 1742 final på grundlag af det femte anbringende:

annullation af artikel 3, litra b) og d), i afgørelse C(2017) 1742 final, for så vidt som Air France-KLM pålægges to bøder på et samlet beløb på 307 360 000 EUR, idet beregningen af disse bøder inkluderer tariffer og 50 % af selskabet Air France’s og KLM’s inbound-indtægter i EØS (inbound EØS-indtægter) (jf. det sjette anbringende), overvurderer grovheden af den overtrædelse, som tilregnes Air France-KLM (jf. det syvende anbringende), fastsætter en urigtig varighed af den overtrædelse, der foreholdes selskabet Air France (jf. det ottende anbringende), og anvender en utilstrækkelig nedsættelse af bøden i henhold til de gældende regelsæt (jf. det niende anbringende), samt af begrundelsen for konklusionen, og nedsættelse, på grundlag af artikel 261 TEUF, af disse bøder til et passende beløb.

Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Kommissionen at betale samtlige sagsomkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ni anbringender.

1.

Første anbringende om, at Air France-KLM urigtigt er blevet tilregnet ansvaret for Air France og KLM’s adfærd. Dette anbringende er opdelt i to led.

Første led om, at Air France-KLM urigtigt er blevet tilregnet ansvaret for Air France’s adfærd fra den 15. september 2004 og KLM’s adfærd fra den 5. maj 2004.

Andet led om, at Air France-KLM urigtigt er blevet tilregnet ansvaret for Air France’s adfærd i perioden fra den 7. december 1999 og den 15. september 2004.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af samarbejdsmeddelelsen af 2002, af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, af ligebehandlingsprincippet og af princippet om forbud mod forskelsbehandling mellem Air France-KLM og Lufthansa, der berører formaliteten med hensyn til de dokumenter, der er fremlagt i forbindelse med Lufthansas anmodning om bødefritagelse.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten, af ligebehandlingsprincippet, af princippet om forbud mod forskelsbehandling og af princippet om beskyttelse mod vilkårlige indgreb fra Kommissionens side som følge af udelukkelsen fra afgørelsens konklusion af luftfartsselskaber, som har deltaget i de pågældende former for praksis. Dette anbringende er opdelt i to led.

Første led, der vedrører argumentet om, at udelukkelsen fra afgørelsens konklusion af luftfartsselskaber, som har deltaget i de pågældende former for praksis, er behæftet med en begrundelsesmangel.

Andet led, der vedrører argumentet om, at udelukkelsen fra afgørelsens konklusion af luftfartsselskaber, som har deltaget i de pågældende former for praksis, er behæftet med fejl i form af tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, af princippet om forbud mod forskelsbehandling og af princippet om beskyttelse mod vilkårlige indgreb fra Kommissionens side.

4.

Fjerde anbringende om, at inkluderingen af inbound EØS-trafik i den samlede og vedvarende overtrædelse er i strid med de regler, der afgrænser Kommissionens territoriale kompetence. Dette anbringende er opdelt i to led.

Første led vedrørende det forhold, at de pågældende former for praksis vedrørende inbound EØS-trafik ikke blev gennemført i EØS.

Andet led om, at Kommissionen ikke har godtgjort, at der foreligger kvalificerede virkninger i EØS, som er forbundet med praksis vedrørende inbound EØS-trafik.

5.

Femte anbringende om, at konstateringen af, at nægtelsen af at betale kommission til speditører udgør en separat del af den samlede og vedvarende overtrædelse, er behæftet med en selvmodsigende begrundelse og et åbenbart urigtigt skøn. Dette anbringende er opdelt i to led.

Første led, hvorefter nævnte konstatering er behæftet med en selvmodsigende begrundelse.

Andet led, hvorefter nævnte konstatering er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.

6.

Sjette anbringende om en fejl i de værdier af afsætningen, der er taget i betragtning ved beregningen af den bøde, som Air France-KLM er blevet pålagt, og som er opdelt i to led:

Første led vedrørende det forhold, at inkluderingen af tariffer i værdien af afsætningen hviler på en selvmodsigende begrundelse, flere retlige fejl og et åbenbart urigtigt skøn.

Andet led vedrørende det forhold, at inkluderingen af 50 % af inbound EØS-indtægterne i værdierne af afsætningen er i strid med retningslinjerne for bøder fra 2006 og princippet ne bis in idem.

7.

Syvende anbringende om en urigtig vurdering af overtrædelsens grovhed, som består af to led:

Første led, der vedrører argumentet om, at overvurderingen af overtrædelsens grovhed hviler på flere åbenbart urigtige skøn, og på en tilsidesættelse af princippet om, at en sanktion skal være forholdsmæssig, samt af ligebehandlingsprincippet.

Andet led, der vedrører argumentet om, at overvurderingen af overtrædelsens grovhed er en følge af at lade kontakter vedrørende former for praksis gennemført uden for EØS være omfattet af overtrædelsens omfang i strid med reglerne om Kommissionens territoriale kompetence.

8.

Ottende anbringende om, at der foretaget en urigtig beregning af varigheden af den overtrædelse, der er gjort gældende over for Air France, og taget i betragtning ved beregningen af den bøde, som Air France-KLM er blevet pålagt.

9.

Niende anbringende om manglende begrundelse og om, at den nedsættelse på 15 %, som Kommissionen ydede i henhold til de gældende regelsæt, var utilstrækkelig.