31.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 249/35

—

Afgørelse truffet af Klagenævnet for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder af 17. marts 2017, Sag A-001-2017 (konsolideret) annulleres.

—

ACER tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at der foreligger en retlig fejl, derved at appelkammeret fandt, at ACER havde kompetence til at ændre forslaget fra transmissionssystemoperatørerne.

Sagsøgeren har gjort gældende, at Klagenævnet begik en retlig fejl, da det fandt, at ACER havde kompetence til at ændre forslaget fra transmissionssystemoperatørerne, eftersom Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/1222 (1) ikke giver en sådan kompetence.

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at der foreligger en retlig fejl derved, at Klagenævnet fandt, at ACER havde kompetence, selv om det så bort fra sagsøgerens anmodning om ændring.

Sagsøgeren har gjort gældende, at ACER så bort fra sagsøgerens anmodning om ændring i henhold til artikel 9, stk. 12, i Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/1222. Ifølge sagsøgeren begik Klagenævnet en retlig fejl, da det konkluderede, at ACER havde kompetence, selv om det så bort fra anmodningen om ændring.

3.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at der foreligger en retlig fejl derved, at Klagenævnet fandt, at ACER havde kompetence til at indføre en budområdegrænse i henhold til artikel 15 i Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/1222.

Sagsøgeren har gjort gældende, at Klagenævnet begik en åbenbar retlig fejl, da det nåede frem til den konklusion, at ACER havde kompetence til at ændre det fastsatte budområde og indføre nye budområder i henhold til artikel 15 i Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/1222. Ifølge sagsøgeren overskred ACER sin kompetence og undlod at iagttage medlemsstatens retlige rammer og kompetence.

4.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at der foreligger en utilstrækkelig begrundelse og en retlig fejl derved, at Klagenævnet fandt, at ACER godtgjorde, at der foreligger en strukturel kapacitetsbegrænsning ved den tysk-østrigske grænse.

Sagsøgeren har gjort gældende, at dennes processuelle rettigheder ikke er blevet iagttaget, idet Klagenævnet ikke har behandlet de argumenter, der blev fremført i klagen, men i stedet støttede sig på en generel udtalelse, der ikke havde nogen specifik forbindelse til nærværende sag. Såfremt Retten skulle nå frem til den konklusion, at Klagenævnet har givet en tilstrækkelig begrundelse, begik Klagenævnet ifølge sagsøgerne også en retlig fejl, da det uden nogen henvisning til en retlig norm tiltrådte ACER’s konklusion, der var støttet på en fejlagtig definition af en kapacitetsbegrænsning.

5.

Med det femte anbringende gøres gældende, at der foreligger en utilstrækkelig begrundelse og en retlig fejl derved, at der ikke blev taget hensyn til sagsøgerens anmodning om bevisoptagelse.

Sagsøgeren har gjort gældende, at Klagenævnet ikke har foretaget nogen meningsfuld vurdering af anmodningen og herved har tilsidesat begrundelsespligten. Ifølge sagsøgeren havde Klagenævnet, idet det har en pligt til at nå frem til en begrundet konklusion om, hvorvidt klagen var begrundet, en forpligtelse til om fornødent at anmode om oplysninger for at træffe afgørelse i sagen. Det er sagsøgerens opfattelse, at Klagenævnet derfor har begået en retlig fejl, da det afslog anmodningen om oplysninger.

6.

Med det sjette anbringende gøres gældende, at der foreligger en utilstrækkelig begrundelse og en retlig fejl derved, at Klagenævnet fandt, at indførelsen af en budområdegrænse var forholdsmæssig.

Sagsøgeren har fremsat to særskilte anbringender, en utilstrækkelig begrundelse som en tilsidesættelse af processuelle rettigheder, og en retlig fejl i forhold til den krævede retlige norm. Ifølge sagsøgeren tog den anfægtede afgørelse ikke hensyn til det grundlæggende proportionalitetsprincip, der er indeholdt i artikel 16 i forordning (EF) nr. 714/2009 (2), som også er et grundlæggende princip i TEUF.