19.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/43


Sag anlagt den 27. april 2017 — Azarov mod Rådet

(Sag T-247/17)

(2017/C 195/57)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mykola Yanovych Azarov (Kiev, Ukraine) (ved advokaterne G. Lansky og A. Egger)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/381 af 3. marts 2017 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 34) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/374 af 3. marts 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 1) annulleres i henhold til artikel 263 TEUF, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Der træffes bestemmelse om visse foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64 i Rettens procesreglement, herunder navnlig:

Der stilles spørgsmål til Rådet.

Rådet opfordres til at udtale sig skriftligt eller mundtligt om visse aspekter af tvisten.

Rådet og tredjemænd, herunder Kommissionen, EADS og Ukraine, anmodes om at fremlægge oplysninger.

Der opfordres til at fremlægge aktstykker eller bevismidler i forbindelse med sagen.

Rådet tilpligtes i henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende: Tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder

Inden for rammerne af dette anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af ejendomsretten og retten til at udøve virksomhed. Han har endvidere gjort gældende, at de pålagte restriktive foranstaltninger er uforholdsmæssige.

2.

Andet anbringende: Åbenbart urigtige skøn