18.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 121/47

Sag anlagt den 27. februar 2017 — Consorzio IB Innovation mod Kommissionen

(Sag T-126/17)

(2017/C 121/68)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Consorzio IB Innovation (Bentivoglio, Italien) (ved advokaterne A. Masutti og P. Manzini)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kommissionen foretog en fejlagtig fortolkning og anvendelse af GA CONTAIN og GA ICARGO ved at tiltræde den uafhængige revisors rapport med hensyn til alle de aspekter, der er anført i søgsmålet.

—

Det fastslås følgelig, at sagsøgeren foretog en korrekt fortolkning og anvendelse af GA CONTAIN og GA ICARGO.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål vedrører problemstillingen i sag T-84/17, Consorzio IBI Innovation mod Kommissionen. Dette søgsmål var rettet mod afgørelsen truffet den 30. november 2016 af Europa-Kommissionens Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (ref. Ares 2016 — 6711369), hvormed Europa-Kommissionen fastslog, at IBI var forpligtet til at tilbagebetale 294 925,43 EUR i henhold til kontrakt nr. 261679-CONTAIN og 155 482,91 EUR i henhold til kontrakt nr. 288383-ICARGO, samt til at efterprøve, om der forelå systematiske fejl i en række efterfølgende kontrakter.

Sagsøgeren har rejst tvivl om Kommissionens fortolkning af de pågældende kontrakter.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende vedrører en fejlagtig og selvmodsigende fortolkning af begreberne »modtager« og »tredjeparter« i strid med Grant Agreement (GA) og General Conditions (GC), der er indeholdt i bilag II til General Agreement.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at et konsortium ikke er en enkelt enhed, men derimod en gruppe af virksomheder eller en »kollektiv enhed«, og at det hverken er anført i GA eller CG i bilag II til General Agreement er anført, at en virksomhed, der er en del af et konsortium, er en tredjepart i relation til en modtager af GA, såfremt de to subjekter er særskilte retssubjekter.

2.

Andet anbringende vedrører revisorens og Kommissionens tilsidesættelse af GA CONTAIN’s artikel 9 og GA ICARGO’s artikel 9 vedrørende den lovgivning, der fandt anvendelse på disse kontrakter, samt anvendelse af regler uden for kontrakt, der ikke var retligt bindende.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at den revisionsrapport, som Kommissionen tiltrådte, er baseret på en fortolkning af GA, som er uden støtte i ordlyden og i de retsregler, der finder anvendelse på disse. Tværtimod har Kommissionen udelukkende støttet sig på en »brugsanvisning«, der er udfærdiget af Kommissionens tjenestegrene. Dette dokument, der er ensidigt udarbejdet, kan ikke have forrang for de af parterne aftalte regler.

3.

Tredje anbringende vedrører en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel II.15.2.c. i bilag II til GA CONTAIN og ICARGO.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at ordningen for indberetning af de indirekte omkostninger vedrørende visse in-house-konsulenter fra IBI, der havde udført fjernarbejde, ikke kan anses for korrekt.

4.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at anmodningen om revision af kontrakter, der ikke var genstand for revision, ikke er støttet på nogen kontraktbestemmelse.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at det på ingen måde er klart, i henhold til hvilken kontraktbestemmelse i GA ICARGO og CONTAIN, herunder i bilagene til disse, Kommissionen var berettiget til at anmode IBI om en præcis og detaljeret revision af alle de aftaler, som IBI havde deltaget i inden for rammerne af det syvende rammeprogram. Kommissionen, der lagde til grund, at de fejl, som blev konstateret af revisionen, var systematiske, har anmodet IBI om at anføre, om listen er fuldstændig, og i givet fald at supplere den med de manglende projekter og efterprøve, om sådanne systematiske fejl findes i de finansielle rapporter vedrørende disse projekter.