10.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 112/48


Sag anlagt den 28. februar 2017 — BASF Grenzach mod ECHA

(Sag T-125/17)

(2017/C 112/67)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: BASF Grenzach GmbH (Grenzach-Wyhlen, Tyskland) (ved advokaterne K. Nordlander og M. Abenhaïm)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur

Sagsøgerens påstande

Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling.

Afgørelse truffet den 19. december 2016 af Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) Klageudvalg vedrørende vurdering af stoffet triclosan i henhold til artikel 46, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006 (1) (sag nr. A-018-2014) (»triclosan-afgørelsen«) annulleres, for så vidt som Klageudvalget meddelte afslag på sagsøgerens administrative klage og bekræftede rotteforsøget, fiskeforsøget og persistensvurderingen, som ECHA tidligere havde anmodet om, og besluttede, at yderligere oplysninger skal fremlægges inden den 28. december 2018.

ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter

Sagsøgeren gør gældende, at Klageudvalget tilsidesatte en væsentlig formforskrift, idet det alene foretog en begrænset legalitetsprøvelse i stedet for en fuldstændig administrativ prøvelse af triclosan-afgørelsen. Ifølge sagsøgeren tilsidesatte Klageudvalget ligeledes to væsentlige formforskrifter, da det uden at vurdere rigtigheden deraf forkastede flere afgørende argumenter og videnskabelige beviser, som sagsøgeren havde fremført. Herved undlod Klageudvalget ifølge sagsøgeren at udøve sin ret til at foretage en administrativ prøvelse, og det tilsidesatte ligeledes sagsøgerens ret til forsvar.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, sammenholdt med artikel 13 TEUF, REACH-forordningens artikel 25, stk. 1, og artikel 47 samt Rettens faste praksis vedrørende domstolsprøvelse af bevisbyrde

Hvad angår rotteforsøget har sagsøgeren anført, at såvel ECHA som Klageudvalget anerkendte, at rotter og mennesker har forskellige skjoldbruskkirtelsystemer, men at klageudvalget alene henholdt sig til data fra rotteundersøgelser af påståede mulige virkninger på den menneskelige skjoldbruskirtel (mens foreliggende undersøgelser af mennesker fastslår, at der ikke er sådanne virkninger). Sagsøgeren gør gældende, at triclosan-afgørelsen hermed (i) undlod at tage hensyn til alle disponible data, (ii) er selvmodsigende (iii) henholder sig til uoverensstemmende beviser, og at den af disse grunde er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår nødvendigheden af rotteforsøg, for så vidt som den vedrører en påstået udviklingsmæssig neurotoksicitet hos mennesker. Hvad angår effektparametrene for reproduktionstoksicitet i rotteundersøgelsen undlod ECHA og Klageudvalget ifølge sagsøgeren også at tage hensyn til alle disponible data og henholdt sig til usammenhængende oplysninger. Ifølge sagsøgeren har ECHA og Klageudvalget følgeligt foretaget et åbenbart urigtigt skøn af nødvendigheden af at foretage rotteforsøg i forbindelse med ethvert effektparameter for reproduktionstoksicitet. Ifølge sagsøgeren er rotteforsøg endvidere åbenbart uhensigtsmæssige, eftersom forsøgsresultaterne på ingen måde kan hjælpe ECHA med at kaste lys over de påståede hormonforstyrrelser hos mennesker. Endelig anfører sagsøgeren, at triclosan-afgørelsen er ulovlig henset til, at Klageudvalget bekræftede rotteforsøget uden at kontrollere, om alle de krav, der følger af proportionalitetsprincippet, var opfyldt. Klageudvalget undersøgte navnlig ikke, om der står mindre indgribende midler til rådighed med henblik på at belyse de angivelige hormonforstyrrende virkninger af triclosan.

Hvad angår fiskeforsøget gør sagsøgeren gældende, at (i) Klageudvalget faktisk undlod at udøve sit skøn og på baggrund af den tilgængelige videnskabelige dokumentation at afgøre, om der forelå en »potentiel risiko«, som ville kunne begrunde, at der skulle foretages yderligere forsøg, at (ii) ECHA og Klageudvalget (begge) undlod at godtgøre, at der på baggrund af den tilgængelige videnskabelige dokumentation forelå en potentiel risiko for hormonforstyrrelser, som ville kunne begrunde ydereligere fiskeforsøg, og at (III) ECHA og Klageudvalget (begge) vendte bevisbyrden og tilsidesatte REACH-forordningens artikel 25, stk. 1, idet det blev pålagt sagsøgeren at godtgøre, at der ikke forelå en sådan risiko.

Hvad angår vurderingen af persistens er sagsøgeren af den opfattelse, at idet ECHA og Klageudvalget krævede, at sagsøgeren skulle foretage en persistensvurdering i såvel ferskvand som saltvand med henblik på at vurdere, om der forelå en potentiel risiko for forekomst af triclosan i miljøet, undlod de at foretage en behørig vægtet vurdering af oplysningerne vedrørende forekomsten af triclosan og kravet om at tage hensyn til de miljømæssige relevante krav, som er opregnet i bilag XIII. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at idet ECHA og Klageudvalget pålagde sagsøgeren at foretage persistentvurderingen i pelagisk vand (dvs. vand uden sediment), undlod de endvidere at iagttage det tydelige krav i bilag XIII til REACH-forordningen om at tage det bevis i betragtning, som afspejler de »relevante« krav til miljøet. Sagsøgeren gør endvidere gældende, at såvel ECHA som Klageudvalget begge undlod at afgive en passende ekspertvurdering med henblik på at afdække de bedste forsøgsbetingelser, selv om de havde besluttet, at den undtagelsesvise simuleringstest skal afspejle de relevante miljømæssige krav.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1).