17.7.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 231/27

Sag anlagt den 20. februar 2017 — Crédit Agricole og Crédit Agricole Corporate and Investment Bank mod Kommissionen

(Sag T-113/17)

(2017/C 231/34)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Crédit Agricole SA (Montrouge, Frankrig) og Crédit Agricole Corporate and Investment Bank (Montrouge) (ved advokat J.-P. Tran Thiet, solicitor M. Powell samt advokaterne J. Jourdan og J.-J. Lemonnier)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Principalt:

—	Afgørelsens artikel 1, litra a), og, som følge heraf, artikel 2, litra a), annulleres.

—	Afgørelsens artikel 2, litra a), annulleres under alle omstændigheder.

Subsidiært:

—	Under udøvelse af sin fulde prøvelsesret i henhold til artikel 261 TEUF og artikel 31 i forordning nr. 1/2003 nedsætter Retten væsentligt den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt.

Mere subsidiært:

—	Høringskonsulentens beslutning af 2. oktober 2014, af 4. marts 2015, af 27. marts 2015, af 29. juli 2015 og af 19. september 2016 annulleres, og som følge heraf annulleres afgørelsens artikel 1, litra a), og artikel 2, litra a).

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med det foreliggende søgsmål er der nedlagt påstand om delvis annullation af Europa-Kommissionens afgørelse C(2016) 8530 final af 7. december 2016 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF i sagen om Euro Interest Rate Derivatives (AT.39914 — EIRD), hvorved sagsøgerne blev pålagt en bøde på 114 654 000 EUR, og subsidiært om en væsentlig nedsættelse af sanktionen.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ti anbringender.

1.	Første anbringende om tilsidesættelse af retten til domstolsprøvelse og af kontradiktionsprincippet.

2.	Andet anbringende om tilsidesættelse af pligten til upartiskhed og af uskyldsformodningen.

3.	Tredje anbringende vedrørende den omstændighed, at sagsøgernes deltagelse i den påståede praksis med manipulation ikke er blevet godtgjort i den anfægtede afgørelse.

4.	Fjerde anbringende vedrørende den omstændighed, at den omhandlede praksis med urette er blevet kvalificeret som konkurrencebegrænsende formål i den anfægtede afgørelse.

5.	Femte anbringende om den retlige fejl, som Kommissionen begik, idet den fandt, at praksissen i sin helhed udgjorde en enkelt overtrædelse.

6.	Sjette anbringende vedrørende den omstændighed, at det ikke i tilstrækkelig grad er blevet godtgjort i den anfægtede afgørelse, at sagsøgerne havde kendskab til den samlede plan, eller at de havde til hensigt at deltage heri.

7.	Syvende anbringende om den retlige fejl, som den anfægtede afgørelse er behæftet med, for så vidt som den overtrædelse, som sagsøgerne hævdes at have begået, i afgørelsen blev kvalificeret som vedvarende, skønt den i værste fald var gentagen.

8.	Ottende anbringende om den retlige fejl, som den anfægtede afgørelse er behæftet med, for så vidt som sagsøgerne heri er blevet pålagt ansvaret for børshandlernes praksis.

9.	Niende anbringende vedrørende den omstændighed, at Kommissionen har pålagt en bøde under tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, af princippet om god forvaltningsskik, af sin begrundelsespligt, af retten til forsvar og af proportionalitetsprincippet.

10.	Tiende anbringende vedrørende den omstændighed, at Retten bør nedsætte bødestørrelsen, der ikke står i forhold til praksissens grovhed og varighed.