18.4.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 121/35 |
Sag anlagt den 22. januar 2017 — Selimovic mod Parlamentet
(Sag T-61/17)
(2017/C 121/52)
Processprog: svensk
Parter
Sagsøger: Jasenko Selimovic (Hägersten, Sverige) (ved advokat B. Leidhammer)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
— |
Europa-Parlamentets formands afgørelser af 22. november 2016, D 203109 og D 203110 (herefter »formandens afgørelser«), annulleres. |
— |
Europa-Parlamentets præsidiums afgørelse af 22. december 2016, PE 595 204/BUR/DEC (herefter »præsidiets afgørelse«), annulleres. |
— |
Der træffes afgørelse efter en fremskyndet procedure. |
— |
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale skadeserstatning til sagsøgeren på et beløb, der senere vil blive præciseret. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.
1. |
Med det første anbringende gør sagsøgeren gældende, at han ikke er skyld i psykisk chikane som omhandlet i tjenestemandsvedtægtens artikel 12a. |
2. |
Med det andet anbringende gør sagsøgeren gældende, at afgørelserne blev truffet som led i en proces, der er i strid mod det almindelige retsikkerhedsprincip og princippet om en retfærdig rettergang, således som omhandlet i EMRK’s artikel 6, eftersom samme part har foretaget sagens oplysning, vurderet bevismaterialet og truffet afgørelsen (dvs. inden for rammerne af et inkvisitorisk system). Afgørelserne er ikke baseret på en præcis beskrivelse af de faktiske omstændigheder. Sagsøgeren gør gældende, at han ikke har haft mulighed for at blive bekendt med, hvad han konkret er anklaget for, eller for at fremsætte bemærkninger til anklagerne. Sagsøgeren har hverken selv eller gennem sin advokat haft mulighed for at stille spørgsmål til dem, som har anklaget ham, eller til de hemmelige vidner. Han har ikke fået tilstrækkelig forberedelsestid. Europa-Parlamentet har ikke taget stilling til sagsøgerens bemærkninger og beviser, eller godtgjort, at der er sket en tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægten. |
3. |
Med det tredje anbringende gør sagsøgeren gældende, at præsidiets afgørelse om afslag på sagsøgerens anmodning om en efterprøvelse af formandens afgørelser savner retligt grundlag. |
4. |
Med det fjerde anbringende gør sagsøgeren gældende, at hemmelige procedurer inden for rammerne af en inkvisitorisk ordning uden mulighed for, at en EU-parlamentariker kan få kendskab til eller endsige besvare generelle anklager om chikane, er til fare for demokratiet. Navnlig set i lyset af den skade, som en domfældelse har for den folkevalgtes mulighed for at udøve et politisk erhverv. |
5. |
Med femte anbringende gør sagsøgeren gældende, at spørgsmålet bør afgøres hurtigt, eftersom han har konkrete og praktiske vanskeligheder med at arbejde politisk og skabe velvilje i Sverige inden for de områder, som han har ansvaret for i Parlamentet. En hurtig rehabilitering vil forandre situationen radikalt og give sagsøgeren tid og mulighed for at udføre sit politiske arbejde og påbegynde arbejdet med valgkampagnen med henblik på næste valg. |
6. |
Med det sjette anbringende gør sagsøgeren gældende, at Europa-Parlamentet har handlet forsætligt eller i hvert fald uagtsomt, eftersom det ikke indstillede proceduren allerede på det tidspunkt, hvor det rådgivende udvalg ikke var i stand til at formulere en eneste specifik påstand (hvor, hvornår, hvordan), som ville kunne danne grundlag for en anerkendelse/et dementi, eller som der ville kunne føres bevis for eller imod, eller en påstand, som ville kunne forkastes, og eftersom det desuden traf en sanktionerende afgørelse med kendskab til sagens åbenbare retssikkerhedsmæssige mangler. Dette har forvoldt sagsøgeren et tab. Tabet udgøres af omkostninger, lidelser og de vanskeligheder, som sagsøgeren i fremtiden vil have ved udøvelsen af sit politiske erhverv som følge af den pågældende afgørelse. Sagsøgeren vil senere præcisere størrelsen af den påberåbte skadeserstatning. |