Sag T-377/17

mod

Den Europæiske Investeringsbank

»Personalesag – ansatte ved EIB – klage over psykisk chikane – administrativ undersøgelse – begrebet »psykisk chikane« – krav om, at den foreholdte adfærd skal være af gentagen karakter for at udgøre »psykisk chikane« – afslag på indledning af en disciplinærsag mod den, der har udvist denne adfærd – tavshedspligt vedrørende den igangværende administrative undersøgelsesprocedure og den efterfølgende afgørelse om afslutning af proceduren, hvori det fastslås, at der er udøvet psykisk chikane«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 13. juli 2018

Tjenestemænd – Den Europæiske Investeringsbanks ansatte – administrativ procedure – obligatorisk – Bankens manglende udpegning af et medlem af forligsudvalget inden den fastsatte frist – forligsproceduren slået fejl – følger

(Den Europæiske Investeringsbanks personalevedtægt, art. 41)
Tjenestemænd – Den Europæiske Investeringsbanks ansatte – psykisk chikane – begreb – adfærd, der skader selvværdet eller selvtilliden – krav om gentagen adfærd – bedømmelseskriterier

(Tjenestemandsvedtægten art. 12a; adfærdskodeks for Den Europæiske Investeringsbank, art. 3.6.1)
Tjenestemænd – Den Europæiske Investeringsbanks ansatte – psykisk chikane – begreb – administrationens skønsbeføjelser ved anvendelsen af dette begreb – foreligger ikke – domstolsprøvelse – omfang

(Adfærdskodeks for Den Europæiske Investeringsbank, art. 3.6.1)
Tjenestemænd – Den Europæiske Investeringsbanks ansatte – tjenestegrenenes organisation – personalets placering – administrationens skønsbeføjelse – frihed til at strukturere de administrative enheder – rækkevidde
Tjenestemænd – Den Europæiske Investeringsbanks ansatte – psykisk chikane – begreb – det angivelige offers forfremmelse – omstændighed, der ikke udelukker, at der kan være tale om chikane – karriereforløb bremset – omstændighed, der ikke i sig selv udgør psykisk chikane

(Adfærdskodeks for Den Europæiske Investeringsbank, art. 3.6.1)
Tjenestemænd – Den Europæiske Investeringsbanks ansatte – rettigheder og forpligtelser – intern undersøgelse vedrørende angivelig psykisk chikane – konstatering af, at der er tale om psykisk chikane – pligt til at iværksætte passende foranstaltninger – administrationens skønsbeføjelse – grænser – iværksættelse af en foranstaltning alene i tilfælde af recidiv – ikke tilladt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a og 24; adfærdskodeks for Den Europæiske Investeringsbank, art. 3.6.1)
Tjenestemænd – Den Europæiske Investeringsbanks ansatte – rettigheder og forpligtelser – intern undersøgelse vedrørende angivelig psykisk chikane – konstatering af, at der er tale om psykisk chikane – afgørelse, hvorved undersøgelsen afsluttes, der indeholder en bestemmelse om tavshedspligt, som hindrer offeret i at afsløre undersøgelsens eksistens og indhold – ikke tilladt

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 3; adfærdskodeks for Den Europæiske Investeringsbank, art. 3.6.1)
Tjenestemænd – Den Europæiske Investeringsbanks ansatte – ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – en tjenestemands adfærd over for en anden tjenestemand – ikke omfattet – offerets mulighed for at anlægge sag ved en national retsinstans – pligt for Banken til at bistå offeret – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24)

Med hensyn til den særlige administrative procedure for sagsanlæg mod Den Europæiske Investeringsbank fremgår det – i modsætning til, hvad der gjaldt før den 1. juli 2013 – af artikel 41 i Bankens personalevedtægt, at der nu skal indledes en forligsprocedure, inden der anlægges sag mod Banken i henhold til denne bestemmelse.

For så vidt som det ikke er muligt at nedsætte forligsudvalget på forskriftsmæssig vis, når Banken ikke har udpeget det medlem, som skal indgå i forligsudvalget, og som dernæst efter fælles aftale med det medlem, der er udpeget af den pågældende tjenestemand, skal vælge det tredje medlem af dette udvalg, må det herved fastslås, at Bankens manglende udpegelse af dette medlem inden for den frist på en uge, der er fastsat i personalevedtægtens artikel 41, indebærer, at forligsproceduren er slået fejl. Det følger heraf, at den pågældende tjenestemand – i tilfælde af sagsanlæg – faktisk må anses for at have henført tvisten vedrørende disse påstande til forligsproceduren, før sagen blev anlagt, og at sagen derfor under ingen omstændigheder er anlagt for tidligt.

(jf. præmis 71, 74 og 75)
Der foreligger psykisk chikane, når de ord, den adfærd eller de handlinger, som en ansat ved Den Europæiske Investeringsbank har anvendt eller udvist over for en anden ansat, objektivt set har udgjort et angreb på den pågældendes selvværd og selvtillid. I denne henseende kan der ikke stilles krav om, at den samme adfærd skal forekomme flere gange, for at den kan henføres under begrebet psykisk chikane, uden at tage hensyn til den samlede virkning, som forskellige former for adfærd har for angrebet på selvværdet og selvtilliden hos den, der udsættes for denne adfærd.

Ifølge den definition af begrebet psykisk chikane, der er indeholdt i artikel 3.6.1 i Bankens adfærdskodeks, skal de fjendtlige eller malplacerede ord, adfærd eller handlinger endvidere være gentaget over en længere periode, for at de kan henføres under dette begreb. Set i dette perspektiv svarer denne definition til den, der er omhandlet i tjenestemandsvedtægtens artikel 12a. Den henvisning i retspraksis vedrørende tjenestemandsvedtægtens artikel 12a til en proces, som nødvendigvis foregår over tid og forudsætter gentagne eller vedvarende handlinger, kan også anvendes analogt ved anvendelsen af begrebet psykisk chikane på Bankens ansatte.

Begrebet psykisk chikane adskiller sig fra begrebet »seksuel chikane«. I modsætning til seksuel chikane, som kan konstateres, uden at den eller de uønskede former for adfærd med seksuelle undertoner nødvendigvis er forekommet flere gange, konstateres psykisk chikane således som følge af forskellige former for adfærd og kan i princippet ikke baseres på, at der er konstateret en isoleret adfærd. Det kan af denne grund i princippet ikke henføres under begrebet chikane, hvis en ansat kommer til at fremsætte upassende bemærkninger under møder eller drøftelser med en anden ansat.

Som slutresultat af en sådan proces kan psykisk chikane således pr. definition udspringe af forskellige former for adfærd, som en ansat ved Banken udviser over for en anden, og som isoleret set ikke behøver at udgøre psykisk chikane, men som vurderet ud fra helheden og sammenhængen, herunder deres voksende omfang, kan anses for objektivt set at have udgjort et angreb på selvværdet og selvtilliden hos den anden ansatte, der udsættes for den nævnte adfærd, som omhandlet i adfærdskodeksens artikel 3.6.1.

Ved undersøgelsen af, om den adfærd, der påberåbes af den pågældende tjenestemand, udgør psykisk chikane, skal disse faktiske omstændigheder derfor både undersøges isoleret set og samlet, da de indgår i et generelt arbejdsmiljø, der skabes af en ansats adfærd over for de øvrige ansatte.

(jf. præmis 88-94 og 96)
Begrebet psykisk chikane i artikel 3.6.1 i Den Europæiske Investeringsbanks adfærdskodeks er et objektivt begreb, som imidlertid – selv om det er baseret på en kvalificering ud fra den sammenhæng, som de handlinger og den adfærd, der udføres af tjenestemænd og ansatte, indgår i, og denne kvalificering ikke altid er nem at foretage – ikke stiller krav om, at der skal foretages komplekse vurderinger som dem, der kan følge af økonomiske begreber, som kan begrunde, at administrationen tillægges en skønsmargen i forbindelse med anvendelsen af det omhandlede begreb. Når der fremsættes et anbringende om tilsidesættelse af adfærdskodeksens artikel 3.6.1, skal det derfor efterprøves, om Banken har foretaget en urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, henset til den definition af psykisk chikane, der er fastlagt i denne bestemmelse, og ikke et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til disse faktiske omstændigheder.

(jf. præmis 99)
Den Europæiske Investeringsbank har i lighed med EU’s institutioner og agenturer frihed til at strukturere sine administrative tjenestegrene under hensyntagen til en række faktorer såsom karakteren og omfanget af de opgaver, som den er tillagt, og de budgetmæssige muligheder samt udviklingen i dens prioriteter. Denne frihed indebærer frihed til at nedlægge stillinger og til at ændre tildelingen af opgaverne med henblik på større effektivitet ved organiseringen af arbejdet samt beføjelsen til at omfordele opgaver, som tidligere blev udført af indehaveren af den nedlagte stilling.

(jf. præmis 104)
Selv om den omstændighed, at en ansat er blevet forfremmet, ikke gør det muligt at udelukke, at denne er blevet udsat for chikane eller ondsindede handlinger fra den overordnede, er den omstændighed, at sagsøgerens karriereforløb angiveligt blev bremset, ikke nødvendigvis i sig selv udtryk for psykisk chikane.

(jf. præmis 113)
For så vidt angår de tjenestemænd og øvrige ansatte, der er underlagt de i artikel 336 TEUF nævnte forskrifter, og med hensyn til de foranstaltninger, der skal træffes i en situation, som er omfattet af anvendelsesområdet for tjenestemandsvedtægtens artikel 24, råder administrationen over en vid skønsbeføjelse, der er underlagt Unionens retsinstansers kontrol, for så vidt angår spørgsmålet om, hvilke foranstaltninger og midler der skal iværksættes ved anvendelsen af tjenestemandsvedtægtens artikel 24. Med hensyn til tjenestemænd ved Den Europæiske Investeringsbank råder Bankens formand med henblik på at gennemføre politikken for værdighed på arbejdspladsen over et vidt skøn med hensyn til de foranstaltninger, der skal træffes i forlængelse af rapporten fra et undersøgelsesudvalg, der er nedsat med henblik på at undersøge en angivelig psykisk chikane.

Henset til de målsætninger, der er fastsat for adfærdskodeksen og politikken for værdighed på arbejdspladsen, og navnlig henset til, at ethvert tilfælde af psykisk chikane betragtes som alvorligt i disse tekster, som Banken har vedtaget, lægges det til grund, at de foranstaltninger, som Bankens formand traf, under de foreliggende omstændigheder var utilstrækkelige og dermed uhensigtsmæssige i forhold til sagens omfang. En sådan foranstaltning, som kun anvendes, hvis den pågældende udviser den samme adfærd igen, gør sanktionen for det påviste tilfælde af psykisk chikane betinget af, at der konstateres en ny utilladelig adfærd, selv om dette i givet fald vil afhænge af, om det nye offer vælger at indgive en klage eller ej i medfør af politikken om værdighed på arbejdspladsen.

(jf. præmis 135, 137, 140 og 141)
Den Europæiske Investeringsbanks formand eller tjenestegrene kan ikke omgærde en afgørelse om afslutning af en undersøgelsesprocedure, der fastslår, at der foreligger psykisk chikane, og den chikanøse tjenestemands skriftlige undskyldning med en sådan fortrolighed, at offeret får forbud mod at afsløre disse dokumenters eksistens og indhold over for tredjemand.

Grunden til, at det er vigtigt at afslutte den administrative undersøgelse, er i denne forbindelse bl.a., at den omstændighed, at Banken efter afslutningen af en administrativ undersøgelse, der måske er gennemført med bistand fra et uafhængigt organ såsom undersøgelsesudvalget, eventuelt anerkender, at der foreligger psykisk chikane, i sig selv kan have en gunstig virkning i forbindelse med behandlingsprocessen med henblik på restitueringen hos den tjenestemand eller ansatte, der udsættes for chikane, og endvidere kan anvendes af offeret med henblik på at anlægge en eventuel national retssag. Omvendt kan afslutningen af en administrativ undersøgelse desuden gøre det muligt at afkræfte de påstande, der er fremsat af det påståede offer, og dermed gøre det muligt at erstatte den skade, som en sådan anklage i tilfælde af, at den måtte vise sig ubegrundet, har forvoldt hos den person, der i forbindelse med en undersøgelsesprocedure formodes at have udøvet chikane.

Hvis det pålægges en ansat ved Banken, som har været offer for psykisk chikane, at tie stille om denne chikane, kan det imidlertid medføre, at den pågældende ud over at få vanskeligt ved at begrunde et eventuelt sygefravær, som skyldes den psykiske chikane, heller ikke kan drage fordel af de konstateringer, som undersøgelsesudvalget og Bankens formand har foretaget i henholdsvis rapporten og den anfægtede afgørelse, bl.a. i forbindelse med et eventuelt søgsmål, der anlægges ved en national ret mod den person, der har udsat vedkommende for chikane.

En sådan fortolkning af de bestemmelser, der gælder for Banken, vil være i strid med det mål, som forfølges med adfærdskodeksen og politikken for værdighed på arbejdspladsen, og som er at forebygge og straffe enhver psykisk chikane inden for EU’s institutioner og organer, idet den psykiske chikane, for så vidt som den påvirker offerets sundhed og værdighed, udgør en tilsidesættelse af arbejdstagerens rettigheder som omhandlet i artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(jf. præmis154, 156-158 og 183)
Banken kan ikke drages til ansvar for den adfærd, som en af dens ansatte har udvist over for en anden ansat, medmindre denne adfærd blev dikteret højere oppe i hierarkiet.

Hvad angår de skader, som en tjenestemand ved Banken hævder at have lidt på grund af hierarkiets adfærd, skal det fremhæves, at selv om disse handlinger blev begået under udøvelsen af et hverv, kan de ikke desto mindre indebære, at de pågældende hierarkisk overordnede ifalder personligt ansvar i et søgsmål, som den pågældende tjenestemand har anlagt ved den kompetente nationale ret, selv om de regler, der gælder for Banken – til forskel fra tjenestemandsvedtægtens artikel 24 – i denne forbindelse ikke foreskriver en bistandspligt, som bl.a. pålægger Banken at yde offeret økonomisk bistand i forbindelse med dennes bestræbelser på at opnå erstatning og i givet fald at hæfte solidarisk for skader, som en af dens ansatte har forvoldt over for en anden af dens ansatte.

(jf. præmis 168 og 169)