Rettens dom (Femte Afdeling) af 12. juli 2019 –
Steifer mod EØSU

(Sag T-331/17)

»Personalesag – tjenestemænd – pensioner – pensionsrettigheder, optjent inden indtræden i Unionens tjeneste – overførsel til Unionens ordning – anciennitetsforbedring – tilbagebetaling af størrelsen af de pensionsrettigheder, som ikke blev taget i betragtning ved ordningen om beregning af pensionsgivende tjenesteår i Unionen – ingen nye og væsentlige faktiske omstændigheder – ingen undskyldelig fejl – ansvar – afvisning«

1. 

Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – frister – præceptiv karakter – præklusion – genåbning – betingelse – ny og væsentlig faktisk omstændighed – begreb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

(jf. præmis 61, 64, 65, 67, 70-72, 87-89, 100, 101, 110 og 114)

2. 

Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – frister – præceptiv karakter – præklusion – undskyldelig fejl – begreb – bevisbyrde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

(jf. præmis 68, 120, 125 og 126)

3. 

Tjenestemandssager – erstatningssøgsmål – administrativ procedure – forløbet heraf forskelligt afhængigt af, om der foreligger eller ikke foreligger en akt, der indeholder et klagepunkt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

(jf. præmis 133-135)

Angående

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand, for det første, om annullation af skrivelsen fra EØSU’s direktør for menneskelige ressourcer og økonomi af 21. oktober 2002 om afslag på sagsøgerens ansøgning af 2. oktober 2002 om tilbagebetaling, med tillæg af morarenter, af den ikke godskrevne del af de af hans pensionsrettigheder, som blev overført til Den Europæiske Unions ordning og af afgørelse 360/03 A fra nævnte direktør af 15. december 2003 om fastsættelse af hans pensionsrettigheder, for det andet, om, at EØSU tilpligtes at tilbagebetale ham størrelsen af de periodiske ydelser, der blev udbetalt af det nationale pensionskontor til EØSU fra den 1. januar 2004 som overførsel af hans pensionsrettigheder og, månedligt, størrelsen af de periodiske ydelser, som vil blive betalt i fremtiden, og, for det tredje, om erstatning af det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af en af de begrundelser i den nævnte skrivelse, hvorved denne direktør fejlagtigt meddelte ham, at han ikke havde ret til nogen belgisk pension.

Konklusion

1) 

Sagens afvises.

2) 

Guy Steifer betaler sagsomkostningerne.