Rettens dom (Femte Afdeling) af 15. november 2018 – Mabrouk mod Rådet

(Sag T-216/17)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – foranstaltninger truffet over for personer, der er ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af statsmidler, og over for personer og enheder, der er knyttet til dem – indefrysning af midler – liste over de personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af midler – opretholdelse af sagsøgerens navn på listen – utilstrækkeligt faktuelt grundlag – åbenbart urigtigt skøn – retlig fejl – princippet om god forvaltningsskik – rimelig frist«

1. 

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – person, der er ansvarlig for uretmæssig tilegnelse af statsmidler – begreb – udvidende fortolkning

(Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, anden betragtning og art. 1, stk. 1, og 2011/172/FUSP, art. 1, stk. 1)

(jf. præmis 27, 28 og 30)

2. 

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – karakteren af disse foranstaltninger – foranstaltninger, der udelukkende er retsbevarende – ingen strafferetlig karakter

(Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, første og anden betragtning og art. 1, stk. 1)

(jf. præmis 29, 57 og 61-64)

3. 

Den Europæiske Union – domstolskontrol af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – omfanget af kontrollen – bevis for grundlaget for foranstaltningen – forpligtelse for Rådet til systematisk at kontrollere de beviselementer, som fremlægges af myndighederne i et tredjeland – foreligger ikke

(Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, art. 1, stk. 1)

(jf. præmis 31 og 32)

4. 

Den Europæiske Union – domstolskontrol af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – omfanget af kontrollen – bevis for grundlaget for foranstaltningen – Rådets pligt til at vurdere nødvendigheden af at indhente yderligere oplysninger eller beviser fra de kompetente nationale myndigheder – rækkevidde

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP)

(jf. præmis 33, 34, 42, 43 og 127)

5. 

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – tilsidesættelse af retten til at arbejde og ejendomsretten – foreligger ikke

[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 15, stk. 1 og 2, og art. 17; Rådets afgørelse (FUSP) 2017/153)

(jf. præmis 94-113 og 117-121)

Angående

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2017/153 af 27. januar 2017 om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT 2017, L 23, s. 19) og Rådets afgørelse (FUSP) 2018/141 af 29. januar 2018 om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT 2018, L 25, s. 38), for så vidt som disse afgørelser vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1) 

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) 

Mohamed Marouen Ben Ali Ben Mohamed Mabrouk bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.