Sag T-110/17

Jiangsu Seraphim Solar System Co. Ltd

mod

Europa-Kommissionen

Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 8. juli 2020

»Dumping – import af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Kina – tilsagn – formaliteten – gennemførelsesforordning (EU) 2016/2146 – annullation af tilsagnsfakturaer – tidsmæssig anvendelse af nye bestemmelser«

Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – forordning om tilbagetrækning af godtagelsen af et tilsagn – annullation af tilsagnsfakturaer og en toldskylds opståen – søgsmål anlagt af en eksporterende producent, som udtrykkeligt er nævnt i forordningen – formaliteten

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Kommissionens forordning 2016/2146, art. 2)

(jf. præmis 34-39 og 41-43)
Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – forordning om tilbagetrækning af godtagelsen af et tilsagn – søgsmål anlagt af en eksporterende producent – formaliteten

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Kommissionens forordning 2016/2146, art. 2)

(jf. præmis 40 og 46-49)
Ulovlighedsindsigelse – anfægtelige retsakter – formaliteten – betingelser

[Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 1238/2013, art. 3, stk. 2, litra b); Rådets forordning nr. 1239/2013, art. 2, stk. 2, litra b)]

(jf. præmis 56-64)
Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – pristilsagn – Kommissionens tilbagetrækning af sin godtagelse – bestemmelser i gennemførelsesforordninger, der giver mulighed for en annullation af tilsagnsfakturaer og en toldskylds opståen – tilfælde, der ikke er fastsat i grundforordningerne – ikke tilladt

[Rådets forordning nr. 597/2009, art. 13 og 16; Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 8 og 10; Rådets forordning nr. 1238/2013, art. 3, stk. 2, litra b); Rådets forordning nr. 1239/2013, art. 2, stk. 2, litra b); Kommissionens forordning 2016/2146, art. 2]

(jf. præmis 100-106, 115-119, 128-152, 155, 157, 158 og 160)

Resumé

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions handelsbeskyttelsespolitik og efter en undersøgelse, der var blevet indledt i 2012, havde Europa-Kommissionen i juni 2013 vedtaget en forordning om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina ( 1 ). I august 2013 havde Kommissionen godtaget et pristilsagn afgivet af det kinesiske handelskammer for import og eksport af maskiner og elektroniske produkter på vegne af flere eksporterende produkter ( 2 ). Efter afslutningen af Kommissionens undersøgelse vedtog Rådet for Den Europæiske Union i december 2013 to gennemførelsesforordninger, hvorved der blev indført endelig antidumpingtold ( 3 ) og endelig udligningstold ( 4 ) på de produkter, der var omfattet af undersøgelsen (herefter »gennemførelsesforordningerne om indførelse af endelig told«). Disse gennemførelsesforordninger om indførelse af endelig told indebar en fritagelse for opkrævning af antidumping- og antisubsidietold for de produkter, der blev faktureret af selskaber, hvis pristilsagn Kommissionen godtog ( 5 ). Endvidere er det fastsat i de nævnte forordninger, at toldskylden opstår på tidspunktet for importen for de transaktioner og tilsvarende fakturaer, som Kommissionen identificerer, når den efterfølgende tilbagetrækker sin godtagelse af pristilsagnet ( 6 ). I december 2016 vedtog Kommissionen en gennemførelsesforordning (herefter »Kommissionens gennemførelsesforordning«), hvorved den dels tilbagetrak godtagelsen af tilsagnet for produkterne fra selskabet Jiangsu Seraphim Solar System Co. Ltd ( 7 ) (herefter »sagsøgeren«), dels annullerede en række tilsagnsfakturaer, der ledsagede dette selskabs salg, og som følge heraf anordnede opkrævning af den antidumping- og antisubsidietold, som svarede til de nævnte annullerede fakturaer ( 8 ).

I februar 2017 anlagde sagsøgeren sag ved Retten med påstand om annullation af den bestemmelse i Kommissionens gennemførelsesforordning, der annullerede visse tilsagnsfakturaer og anordnede opkrævning af den antidumping- og antisubsidietold, der svarede til de annullerede fakturaer. Endvidere fremsatte sagsøgeren i sit søgsmål en ulovlighedsindsigelse støttet på, at der ved gennemførelsesforordningerne om indførelse af endelig told var sket en tilsidesættelse af antidumpinggrundforordningen ( 9 ) og antisubsidiegrundforordningen ( 10 ) (herefter »grundforordningerne«), eftersom det er fastsat i de nævnte gennemførelsesforordninger, at Kommissionen kan identificere transaktioner, hvor der opstår en toldskyld på tidspunktet for importen, i de situationer, hvor godtagelsen af pristilsagnet i mellemtiden er blevet tilbagetrukket. I denne sag anfægtede sagsøgeren hverken Kommissionens tilbagetrækning af godtagelsen af tilsagnet eller procedurereglerne i Kommissionens gennemførelsesforordning. Dette søgsmål drejede sig derfor om, hvorvidt annullationen af tilsagnsfakturaerne fra sagsøgeren var lovlig, og om, hvilke konsekvenser der skulle drages heraf, navnlig med hensyn til opkrævningen af den skyldige antidumping- og antisubsidietold.

Ved sin stillingtagen hertil undersøgte Retten indledningsvis, om Kommissionen – ved at støtte sig på grundforordningerne – kunne anordne opkrævning af antidumping- og antisubsidietold, som svarede til tilsagnsfakturaer, der var blevet annulleret som følge af tilbagetrækningen af godtagelsen af et tilsagn. Retten fremhævede i sin dom, at det var ud fra de eksplicitte bestemmelser i grundforordningerne, at det skulle vurderes, hvorvidt den af Kommissionen trufne foranstaltning hvilede på eller afveg fra et af lovgiver fastsat retsgrundlag, i den specifikke sammenhæng angående de konsekvenser, som kunne drages af en tilbagetrækning af godtagelsen af et tilsagn. Retten bemærkede i denne forbindelse, at de bestemmelser i grundforordningerne, der vedrører tilsagn og tilbagevirkende kraft ( 11 ), fastsætter en række præcist afgrænsede scenarier, hvor den skyldige told ved tilsidesættelse af tilsagn kan pålægges med tilbagevirkende kraft. Retten konstaterede imidlertid, at den praksis fra Kommissionens side, som sagsøgeren havde anfægtet – som bestod i at annullere tilsagnsfakturaer efter tilbagetrækningen af godtagelsen af et tilsagn og som følge heraf anordne opkrævning af antidumping- og antisubsidietolden, som om der ikke var blevet fremlagt nogen tilsagnsfaktura – ikke svarede til nogen af de scenarier, der udtrykkeligt var fastsat i grundforordningerne, og heller ikke kunne udledes af opbygningerne af og formålene med disse forordninger. Retten konkluderede herudfra, at grundforordningerne ikke kunne udgøre et retsgrundlag for de anfægtede bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning.

Dernæst tiltrådte Retten den ulovlighedsindsigelse, som sagsøgeren havde fremsat, idet de bestemmelser i gennemførelsesforordningerne om indførelse af endelig told, der vedrørte en toldskylds opståen som følge af tilbagetrækningen af et tilsagn, ikke var omfattet af de scenarier, der var fastsat i grundforordningerne, og idet de ikke var forenelige med disse scenarier. Desuden fandt Retten, at den almindelige opbygning af grundforordningerne ikke gav Rådet hjemmel til ved en gennemførelsesforordning at bemyndige Kommissionen til – uden nogen tidsbegrænsning – at fastsætte, at der efter en tilbagetrækning af et tilsagn skulle opstå en toldskyld. Følgelig fandt disse bestemmelser i gennemførelsesforordningerne om indførelse af endelig told ikke anvendelse i den konkrete sag.

Retten annullerede herefter de bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning, som sagsøgeren havde anfægtet.

( 1 ) – Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013 af 4.6.2013 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og om ændring af forordning (EU) nr. 182/2013 om registrering af importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013, L 152, s. 5).

( 2 ) – Kommissionens afgørelse 2013/423/EU af 2.8.2013 om godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013, L 209, s. 26).

( 3 ) – Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 af 2.12.2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013, L 325, p. 1).

( 4 ) – Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 af 2.12.2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013, L 325, p. 66).

( 5 ) – Artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013.

( 6 ) – Artikel 3, stk. 2, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 2, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013.

( 7 ) – Artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2146 af 7.12.2016 om tilbagetrækning af godtagelsen af et tilsagn for to eksporterende producenter i henhold til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU (EUT 2016, L 333, s. 4).

( 8 ) – Artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/2146.

( 9 ) – Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT 2009, L 343, s. 51).

( 10 ) – Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11.6.2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT 2009, L 188, s. 93).

( 11 ) – Artikel 8 og artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1225/2009 samt artikel 13 og artikel 16, stk. 5, i forordning (EF) nr. 597/2009.