15.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/19


Kendelse afsagt af Rettens præsident den 13. november 2017 — Rumænien mod Kommissionen

(Sag T-391/17 R)

((Særlige rettergangsformer - regler for institutionerne - det europæiske borgerinitiativ - beskyttelse af nationale og sproglige minoriteter og fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen - princippet om kompetencetildeling - begæring om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed))

(2018/C 013/31)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Rumænien (ved R.-H. Radu, C.-M. Florescu, E. Gane og L. Liţu, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved H. Krämer og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring indgivet på grundlag af artikel 278 TEUF og 279 TEUF om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse (EU) 2017/652 af 29. marts 2017 om forslaget til borgerinitiativ »Minority SafePack — One million signatures for diversity in Europe« (EUT 2017, L 92, s. 100).

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.