|
11.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 383/59 |
Rettens dom af 10. september 2019 – Trasys International og Axianseu – Digital Solutions mod EASA
(Sag T-741/17) (1)
(Offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure - tjenesteydelser vedrørende forvaltning af IT-applikationer og -infrastrukturer - afvisning af en tilbudsgivers tilbud og tildeling af kontrakten til andre tilbudsgivere - begrundelsespligt - vurdering af, hvorvidt der er tale om unormalt lave tilbud - kendetegn og fordele ved de antagne tilbud - anmodning om begrundelse fra en tilbudsgiver, der ikke befinder sig i en udelukkelsessituation, og hvis tilbud er i overensstemmelse med udbudsdokumenterne)
(2019/C 383/66)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Trasys International EEIG (Bruxelles, Belgien) og Axianseu – Digital Solutions SA (Lissabon, Portugal) (ved advokaterne L. Masson og G. Tilman)
Sagsøgt: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (ved S. Rostren, E. Tellado Vásquez og H. Köppen, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne V. Ost, M. Vanderstraeten og F. Tulkens)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af EASA’s afgørelse af 28. august 2017 om afvisning af det tilbud, som sagsøgernes konsortium havde afgivet i forbindelse med udbud EASA.2017.HVP.08 angående en offentlig tjenesteydelseskontrakt om forvaltning af IT-applikationer og -infrastrukturer i Køln (Tyskland) og om tildeling af en kaskadekontrakt til tre andre tilbudsgivere.
Konklusion
|
1) |
Afgørelse truffet af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) den 28. august 2017 om afvisning af det tilbud, som konsortiet bestående af TRASYS International EEIG og Axianseu – Digital Solutions SA havde afgivet i forbindelse med udbud EASA.2017.HVP.08 angående en offentlig tjenesteydelseskontrakt om forvaltning af IT-applikationer og -infrastrukturer i Køln (Tyskland) og om tildeling af en kaskadekontrakt til tre andre tilbudsgivere, annulleres. |
|
2) |
EASA betaler sagsomkostningerne. |