29.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 392/28


Rettens dom af 13. september 2018 — Eduard Meier mod EUIPO — Calzaturificio Elisabet (Safari Club)

(Sag T-418/17) (1)

((EU-varemærker - indsigelsesprocedure - ansøgning om registrering af ordmærket Safari Club - det nationale ældre figurmærke WS Walk Safari - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordningen (EU) 2017/1001]))

(2018/C 392/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eduard Meier GmbH (München, Tyskland) (ved advokaterne S. Schicker og M. Knitter)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Calzaturificio Elisabet Srl (Monte Urano, Italien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. maj 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1158/2016-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Calzaturificio Elisabet og Eduard Meier.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 2. maj 2017 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1158/2016-4) annulleres, for så vidt som den tager indsigelsen mod registrering af EU-varemærket Safari Club for »jagttasker« samt »tøj til jagt, beklædningsgenstande og støvler til jagt« til følge.

2)

I øvrigt frifindes Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 277 af 21.8.2017.