5.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 263/39


Rettens dom af 12. juni 2019 — RV mod Kommissionen

(Sag T-167/17) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - vedtægtens artikel 42c - placering på orlov i tjenestens interesse - automatisk pensionering - akt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål - delvis afvisning - lovens anvendelsesområde - prøvelse ex officio - ordlyds-, sammenhængs- og formålsfortolkning)

(2019/C 263/43)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: RV (først ved advokaterne J.-N. Louis og N. de Montigny, derefter ved advokat J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Berscheid og D. Martin, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (først ved J. Steele og D. Nessaf, derefter ved J. Steele og M. Rantala og endelig ved J. Steele og C. González Argüelles, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 21. december 2016 om at sende sagsøgeren på orlov i tjenestens interesse i medfør af artikel 42c i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og samtidigt automatisk på pension i medfør af denne bestemmelses stk. 5.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionens afgørelse af 21. december 2016, hvorved RV blev sendt på orlov i tjenestens interesse og samtidigt pensioneret automatisk, annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af RV afholdte omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

4)

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer hver deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 144 af 8.5.2017.