Forenede sager C-142/17 og C-143/17

Manuela Maturi m.fl.
mod
Fondazione Teatro dell’Opera di Roma,

Fondazione Teatro dell’Opera di Roma
mod
Manuela Maturi m.fl.

og

Catia Passeri
mod
Fondazione Teatro dell’Opera di Roma

(anmodninger om præjudiciel afgørelse
indgivet af Corte suprema di cassazione)

»Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – socialpolitik – ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv – direktiv 2006/54/EF – nationale bestemmelser om en midlertidig mulighed for arbejdstagere inden for underholdningsbranchen, der har nået pensionsalderen, for at forblive erhvervsaktive, indtil de når den tidligere fastsatte pensionsalder, der var 47 år for kvinder og 52 år for mænd«

Sammendrag – Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 7. februar 2018

Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – adgang til beskæftigelse samt arbejdsvilkår – ligebehandling – direktiv 2006/54 – nationale bestemmelser om en midlertidig mulighed for arbejdstagere inden for underholdningsbranchen, der har nået pensionsalderen, for at forblive erhvervsaktive, indtil de når den pensionsalder, der tidligere var fastsat i de tidligere bestemmelser for retten til pension – den alder, som giver ret til denne pension, fastsættes forskelligt alt afhængig af køn – direkte forskelsbehandling på grund af køn– ikke tilladt

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54, art. 2, stk. 1, litra b), og art. 14, stk. 1, litra c)]

Artikel 14, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at der med en national bestemmelse som bestemmelsen i artikel 3, stk. 7, i lovdekret nr. 64 af 30. april 2010, ophøjet til lov nr. 100 af 29. juni 2010, i den version, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagerne, hvorefter arbejdstagere, der er ansat som balletdansere, og som har nået den i denne bestemmelse fastsatte pensionsalder på 45 år for såvel kvinder som mænd, har mulighed for i en overgangsperiode på to år at vælge at forblive erhvervsaktive, indtil de når den aldersgrænse, der i de tidligere gældende regler var fastsat til 47 år for kvinder og 52 år for mænd, indføres en direkte forskelsbehandling på grund af køn, der er forbudt i henhold til dette direktiv.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at direktiv 2006/54 foretager en sondring mellem direkte forskelsbehandling på grund af køn på den ene side og såkaldt »indirekte« forskelsbehandling på den anden side derved, at direkte forskelsbehandling ikke kan begrundes i et legitimt formål. I henhold til nævnte direktivs artikel 2, stk. 1, litra b), kan bestemmelser, betingelser eller praksis, der kan udgøre indirekte forskelsbehandling, undgå at blive kvalificeret som forskelsbehandling, forudsat at de »er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige« (dom af 18.11.2010, Kleist,C-356/09, EU:C:2010:703, præmis 41).

En forskellig behandling som den i hovedsagerne omhandlede kan dermed ikke begrundes med et ønske om ikke at udsætte de pågældende arbejdstagere for en pludselig ændring, i restriktiv retning, af den tidligere ordning for at forblive erhvervsaktive.

(jf. præmis 38-40 og konkl.)