9.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 123/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Wien (Østrig) den 15. december 2017 — Adelheid Krah mod Universität Wien

(Sag C-703/17)

(2018/C 123/10)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Wien

Parter i hovedsagen

Appellant: Adelheid Krah

Indstævnt: Universität Wien

Præjudicielle spørgsmål

Spørgsmål 1:

Skal EU-retten, navnlig artikel 45 TEUF, artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 (1) af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen og artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den er til hinder for en ordning, hvorefter fagligt relevante tidligere beskæftigelsesperioder, som er tilbagelagt af et medlem af undervisningspersonalet ved Universität Wien, uanset om der er tale om beskæftigelsesperioder ved Universität Wien eller ved andre inden- eller udenlandske universiteter eller sammenlignelige institutioner, kun kan medregnes med sammenlagt op til tre eller fire år?

Spørgsmål 2:

Er en aflønningsordning, hvorefter fagligt relevante tidligere beskæftigelsesperioder ikke medregnes fuldt ud, men som samtidig knytter en højere aflønning til varigheden af ansættelsen hos den samme arbejdsgiver, i strid med arbejdskraftens frie bevægelighed i henhold til artikel 45, stk. 2, TEUF og artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen?


(1)  EUT 2011, L 141, s. 1.