Appel iværksat den 13. december 2017 af Toni Klement til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 10. oktober 2017 i sag T-211/14 RENV — Toni Klement mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

(Sag C-698/17 P)

(2018/C 134/17)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Toni Klement (ved Rechtsanwalt J. Weiser)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har i det væsentlige gjort tre appelanbringender gældende.

Med det første appelanbringende har appellanten gjort gældende, at bedømmelsen af det omtvistede tredimensionale varemærkes særpræg er utilstrækkeligt begrundet. Den appellerede dom indeholder ingen begrundelse for, hvorfor det omtvistede tredimensionale varemærke skulle have et særligt stærkt særpræg, selv om dets form er rent teknisk betinget. Dermed er dommens begrundelse på et væsentligt punkt ikke klar og forståelig, og den er følgelig retligt fejlagtig.

Med det andet appelanbringende har appellanten gjort gældende, at den appellerede dom er selvmodsigende og utilstrækkeligt begrundet for så vidt angår særpræget ved ordbestanddelen »Bullerjan«, der er blevet tilføjet det appellerede varemærke ved brugen. I den appellerede dom var der intet anført om, hvilken grad af særpræg Retten havde tillagt den tilføjede ordbestanddel. Når det ikke blev fastslået, hvilket særpræg den tilføjede bestanddel havde, kunne det ikke bedømmes, om det omtvistede varemærkes særpræg påvirkes af dette. Derudover er den appellerede dom selvmodsigende på dette punkt. Således lægger Retten på den ene side til grund, at ordbestanddelen kunne lette bestemmelsen af varernes handelsmæssige oprindelse, men anfører på den anden side, at den ikke påvirker det omtvistede tredimensionale varemærkes særpræg. Lettelsen af bestemmelsen af den handelsmæssige oprindelse og en manglende påvirkning af særpræget udelukker imidlertid hinanden.

Med det tredje appelanbringende har appellanten gjort gældende, at der er er blevet anvendt en fejlagtig retlig målestol ved bestemmelsen af det omtvistede tredimensionale varemærkes særpræg. For at fastlægge et tredimensionalt varemærkes grad af særpræg skal den beskyttede form sammenlignes med de former, der findes på markedet. Retten tager i sin begrundelse imidlertid ikke udgangspunkt i de foreliggende former, men i »formen på en ovn i almindelighed«. Der findes imidlertid ikke en sådan gennemsnitsform for en ovn.