11.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 424/18


Appel iværksat den 30. august 2017 af L’Oréal til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 26. juni 2017 i sag T-180/16 — L’Oréal mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

(Sag C-523/17 P)

(2017/C 424/26)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: L’Oréal (ved advokaterne T. de Haan og P. Péters)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Guinot

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 26. juni 2017 i sag T-180/16, EU:T:2017:451, ophæves.

Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

Afgørelse om sagens omkostninger udsættes, subsidiært tilpligtes kontoret at betale de af appellanten afholdte omkostninger i såvel appelinstansen som i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ifølge appellanten foretog Retten en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og af den argumentation, som virksomheden havde fremført for den, hvorved den tilsidesatte artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1).


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).