6.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 374/19

1)

Er det i overensstemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU (1) af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager (herefter »direktiv 2012/12/EU«), artikel 8, stk. 2, i direktiv 2012/12/EU, retten til frihed og sikkerhed som omhandlet i artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, retten til forsvar i artikel 48, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og retten til en retfærdig rettergang i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når nationale myndigheder ikke under en tilbageholdelse skriftligt meddeler en anholdt person alle (eller samtlige) de i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2012/12/EU omhandlede informationer (navnlig informationer om retten til aktindsigt i materiale i sagen), og heller ikke gør det muligt at anfægte undladelsen af at fremlægge disse informationer i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 2012/13/EU? I benægtende fald kan en sådan tilsidesættelse af EU-retten da på et hvilket som helst trin i straffesagen påvirke lovligheden af frihedsberøvelsen, der består i en anholdelse eller varetægtsfængsling, ud over en opretholdelse af selve varetægtsfængslingen, set i lyset af artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 5, stk. 1, litra c), i Den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder? Har den omstændighed, at den anholdte person er tiltalt for en alvorlig forbrydelse, som ifølge national ret straffes med fængsel i mindst 15 år, nogen indflydelse på besvarelsen af de foregående spørgsmål?

2)

Er en national bestemmelse såsom § 172, stk. 3, i den slovakiske straffelov, som — uden at tage hensyn til princippet om individuelle straffe — straffer ulovlig handel med narkotika, og hvorefter en domstol ikke kan idømme en kortere fængselsstraf end minimumsstraffen på 15 år, i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA (2) af 25. oktober 2004 om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor, princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 82 og 83 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, retten til en retfærdig retssag i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, princippet om, at straffens omfang skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen i artikel 49, stk. 3, Den Europæiske Unions charter om grundlæggede rettigheder og proportionalitetsprincippet, enhedsprincippet, effektivitetsprincippet samt princippet om EU-rettens forrang[?] Har det nogen betydning for besvarelsen af dette spørgsmål, at den ulovlige handel med narkotika ikke er begået af en kriminel organisation som omhandlet i EU-retten? Har begrebet kriminel organisation som omhandlet i artikel 1 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA (3) af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet en selvstændig betydning set i lyset af Domstolens faste praksis vedrørende kravet om en ensartet anvendelse af EU-retten?