6.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 374/19


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeidshof te Antwerpen (Belgien) den 21. august 2017 — Christa Plessers mod PREFACO NV og Belgische Staat

(Sag C-509/17)

(2017/C 374/27)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Arbeidshof te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Appellant: Christa Plessers

Indstævnte: PREFACO NV og Belgische Staat

Præjudicielt spørgsmål

Er den valgmulighed, der tilkommer erhververen i henhold til artikel 61, stk. 4, (nu artikel 61, stk. 3) i den belgiske lov af 31. januar 2009 om virksomheders fortsatte funktion (»WCO-loven«), som er indeholdt i denne lovs kapitel 4 i afsnit 4, der regulerer »den retslige omstrukturering ved en overførsel, som henhører under domstolens kompetence«, i overensstemmelse med direktiv 2001/23/EF (1) om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter, særligt dette direktivs artikel 3 og 5, når denne »retslige omstrukturering ved en overførsel, som henhører under domstolenes kompetence« finder anvendelse med henblik på fortsættelse af hele eller en del af den overdragende virksomhed eller dens aktiviteter?


(1)  Rådets direktiv af 12.3.2001 (EFT 2001, L 82, s. 16).