7.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 256/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 19. maj 2017 — Fédération des fabricants de cigares m.fl. mod Premier ministre og Ministre des Affaires sociales et de la Santé

(Sag C-288/17)

(2017/C 256/09)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fédération des fabricants de cigares, Coprova, E-Labo France, Smakq développement, Société nationale d’exploitation industrielle des tabacs et allumettes (SEITA) og British American Tobacco France.

Sagsøgt: Premier ministre og Ministre des Affaires sociales et de la Santé

Intervenienter: Société J. Cortès France, Scandinavian Tobacco Group France og Villiger France

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal bestemmelserne i artikel 13, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 (1) fortolkes således, at de forbyder brugen på enkeltpakninger, yderemballager og på tobaksvarer af ethvert varemærkenavn, der henviser til visse kvaliteter, uanset dets bekendthedsgrad?

2)

Respekterer direktivets artikel 13, stk. 1 og 3, afhængig af den fortolkning, der skal anlægges heraf — for så vidt som disse bestemmelser finder anvendelse på navne og varemærker — ejendomsretten, ytringsfriheden, retten til at oprette og drive virksomhed samt proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet?

3)

Under hvilke betingelser kan en medlemsstat, såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende, uden at krænke ejendomsretten, ytringsfriheden, retten til at oprette og drive virksomhed samt proportionalitetsprincippet gøre brug af den mulighed, den har i henhold til direktivets artikel 24, stk. 2, for at kræve, at fabrikanter og importører benytter neutrale og ensartede enkeltpakninger og ydre emballager?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3.4.2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127, s. 1).