24.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 239/24


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 13. april 2017 — Bundeskammer für Arbeiter und Angestellte mod ING-DiBa Direktbank Austria Niederlassung der ING-DiBa AG

(Sag C-191/17)

(2017/C 239/29)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bundeskammer für Arbeiter und Angestellte

Sagsøgt: ING-DiBa Direktbank Austria Niederlassung der ING-DiBa AG

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 4, nr. 14), i direktiv 2007/64/EF (1) om betalingstjenester i det indre marked (betalingstjenestedirektivet) fortolkes således, at også en onlineopsparingskonto, på hvilken den enkelte kunde (med dagligt forfald og uden bankens særlige medvirken) via telebanking kan foretage indbetalinger og hævninger på en referencekonto (en girokonto i Østrig) i den pågældendes navn, er omfattet af begrebet »betalingskonto« [artikel 4, nr. 14)] og derfor falder ind under direktivets anvendelsesområde?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.11.2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT L 319, s. 1).