22.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 161/16

Appel iværksat den 5. april 2017 af Den Europæiske Union, repræsenteret ved Den Europæiske Unions Domstol til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 17. februar 2017 i sag T-40/15, ASPLA og Armando Álvarez mod Den Europæiske Union

(Sag C-174/17 P)

(2017/C 161/21)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Den Europæiske Union, repræsenteret ved Den Europæiske Unions Domstol (ved J. Inghelram, Á.M. Almendros Manzano og P. Giusta, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Plásticos Españoles, S.A. (ASPLA), Armando Álvarez S.A. og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Punkt 1 i den appellerede doms konklusion ophæves.

—

Den af ASPLA og Armando Álvarez i første instans nedlagte påstand om tilkendelse af et beløb på 3 495 038,66 EUR i erstatning for den skade, som de har anført, at de er blevet påført som følge af manglende iagttagelse af en rimelig sagsbehandlingstid, forkastes som ugrundet.

—

ASPLA og Armando Álvarez tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Det første appelanbringende vedrører en retlig fejl ved fortolkningen af begrebet årsagsforbindelse, idet Retten fastslog, at den manglende iagttagelse af en rimelig sagsbehandlingstid udgjorde den afgørende grund til den angivelige materielle skade, som består i betaling af udgifter til en bankgaranti, til trods for, at det følger af fast retspraksis, at den afgørende grund til betaling af disse omkostninger er en virksomheds eget valg om ikke at betale en bøde under sagen for Unionens retsinstanser.

2.

Det andet appelanbringende vedrørende en retlig fejl ved fortolkningen af begrebet skade, idet Retten ikke på den angivelige materielle skade, der fulgte af betalingen af udgifter til en bankgaranti, anvendte det samme krav, som den pålagde i forbindelse med den angivelige materielle skade, der fulgte af betalingen af renter af bødebeløbet, dvs. den omstændighed, at sagsøgerne i første instans skulle godtgøre, at den økonomiske byrde, der fulgte af førnævnte betaling, var højere end del fordel, som de kunne opnå ved en manglende betaling af bøden.