10.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/3

1)

I forbindelse med fastsættelsen af beløbet for en låneaftale forholder det sig da således, at en formulering som i punkt I/1. og II/1. i den omtvistede låneaftale, der angiver det fastsatte beløb på 64 731 CHF som vejledende, idet det maksimale beløb på 8 280 000 HUF angives som finansieringsbehov, og hvor fastsættelsen af lånebeløbet kædes sammen med en juridisk erklæring fra den part, der indgår aftalen med forbrugeren, og med de oplysninger, der fremgår af denne parts forretningsbøger, er i overensstemmelse med kravet i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 5 i direktiv 93/13/EØF (1) om, at vilkårene skal være affattet klart og forståeligt?

2)

Såfremt fastsættelsen af beløbet i punkt I/1. og II/1. ikke er affattet klart og forståeligt, således at det er muligt at bedømme, hvorvidt kontraktvilkårene er urimelige — og såfremt deres urimelige karakter fastslås, kan det da konstateres, at hele låneaftalen er ugyldig, idet manglende fastsættelse af aftalens genstand ifølge national ret gør hele aftalen ugyldig?

3)

Såfremt aftalen kan erklæres gyldig, kan beløbet da fastsættes på den for forbrugeren gunstigste måde?