6.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 178/3

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesverwaltungsgericht Oberösterreich (Østrig) den 14. februar 2017 — Gmalieva s.r.o. m.fl. mod Landespolizeidirektion Oberösterreich

(Sag C-79/17)

(2017/C 178/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesverwaltungsgericht Oberösterreich

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Gmalieva s.r.o., Celik KG, PBW GmbH, Antoaneta Claudia Gruber, Play For Me GmbH og Haydar Demir

Sagsøgt: Landespolizeidirektion Oberösterreich

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan en national monopolordning for hasardspil anses for at være i overensstemmelse med artikel 56 ff. TEUF

—

hvis det antages, at

a)

den fastlæggelse og bedømmelse af sagens omstændigheder, der er foretaget på grundlag af bevismidler, der forelå fra myndighederne og private parter i sagen, og på grundlag af almindeligt kendte forhold, er tilstrækkelig (jf. endvidere C-685/15), og

b)

nationale retters retsopfattelse, hvor der ikke ligger nogen kohærensprøvelse til grund, ikke er bindende (jf. endvidere C-589/16) –

i forbindelse med en retslig procedure, som har taget hensyn til ovennævnte betingelser og dermed må formodes at være i overensstemmelse med princippet om en retfærdig rettergang i artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, henholdsvis artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvorunder det som væsentlige hjørnesten er blevet fastsat, at

—

ludomani ikke udgør et samfundsmæssigt problem, som kræver statslig handling

—

forbudte hasardspil ikke er en kriminel handling, men blot en forvaltningspolitimæssig (omend hyppig) ordensforstyrrelse

—

de statslige indtægter fra hasardspil andrager mere end 500 mio. EUR (= 0,4 % af det samlede statslige årsbudget) og

—

koncessionsindehavernes reklametiltag også hovedsageligt sigter mod at opfordre dem, der endnu ikke deltager i hasardspil, til at deltage?

2)

Såfremt spørgsmål 1) besvares bekræftende: Kan en sådan ordning, der hverken udtrykkeligt i en lov fastsætter de dermed forfulgte formål eller statens bevisbyrde med henblik på den faktiske opnåelse heraf, men overlader udarbejdelsen af grundlæggende kohærenskriterier og efterprøvelse heraf til de nationale retter, således at det ikke er tilstrækkeligt sikret, at der som resultat heraf sker en retfærdig rettergang i henhold til artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, henholdsvis artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, anses for at være i overensstemmelse med artikel 56 ff. TEUF?

3)

Såfremt spørgsmål 1) og/eller 2) besvares bekræftende: Kan en sådan ordning, henset til de lovbestemte, vidtrækkende beføjelser for de udøvende myndigheder til at gribe ind, der dog ikke er underlagt nogen forudgående retslig godkendelse eller kontrol, anses for at være forholdsmæssig i henhold til artikel 56 ff. TEUF?

4)

Såfremt spørgsmål 1), 2) og 3) besvares bekræftende: Kan en sådan ordning, henset til, at den blotte fastsættelse af strenge adgangskrav uden samtidig fastsættelse af antallet af givne koncessioner ville bevirke et forholdsvist mindre indgreb i den frie udveksling af tjenesteydelser, anses for at være forholdsmæssig i henhold til artikel 56 ff. TEUF?

5)

Såfremt et af de ovenstående spørgsmål besvares benægtende: Skal en national ret, som har fastslået, at monopolordningen i hasardspilslovgivningen er i strid med EU-retten, herved ikke alene fastslå, at de fastsatte indgrebsforanstaltninger i de for denne ret verserende sager af denne grund er retsstridige, men også inden for rammerne af sin kompetence af egen drift (f.eks. ved genoptagelse af sager) foretage en tilbagekaldelse af nødvendige accessoriske sanktioner, der allerede har fået retskraft (såsom forvaltningsstraffe)?