24.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 129/5


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal de Justiça (Portugal) den 9. februar 2017 — David Vicente Fernandes mod Gabinete Português de Carta Verde

(Sag C-71/17)

(2017/C 129/07)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal de Justiça

Parter i hovedsagen

Sagsøger: David Vicente Fernandes

Sagsøgt: Gabinete Português de Carta Verde

Præjudicielle spørgsmål

a)

Har en forsikringsaftale, der er indgået i Luxembourg, retsvirkninger i Portugal på samme måde, som hvis den tilsvarende police var blevet udstedt i Portugal?

b)

Er Gabinete Português de Carta Verde det erstatningsorgan, som artikel 24, stk. 1, i direktiv 2009/103/EF (1) henviser til, og er det […] som ansvarlig for erstatningen til skadelidte i de tilfælde, der er omhandlet i direktivets artikel 20, stk. 1, ansvarligt på samme måde som det luxembourgske forsikringsselskab?

c)

Er det i den foreliggende sag tilstrækkeligt at anlægge sag mod erstatningsorganet […], eller er det tillige nødvendigt at anlægge sag mod forsikringsselskabet? Såfremt det sidste er tilfældet, […] kan der da anlægges sag mod forsikringsselskabet ved dets hovedsæde i Luxembourg eller […] skal sagen anlægges mod dets repræsentant i Portugal?

d)

Såfremt forsikringsselskabet ikke har en repræsentant i Portugal, hvem skal der da anlægges sag mod for at opnå fuld erstatning, hvis der foreligger en forsikringspolice med ubegrænset dækning af erstatningsansvaret?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16.9.2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EØS-relevant tekst) (EUT 2009, L 263, s. 11).