Sag C-617/17

Powszechny Zakład Ubezpieczeń na Życie S.A.

mod

Prezes Urzędu Ochrony Konkurencji i Konsumentów

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy)

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. april 2019

»Præjudiciel forelæggelse – konkurrence – artikel 82 EF – misbrug af en dominerende stilling – forordning (EU) nr. 1/2003 – artikel 3, stk. 1 – anvendelse af national konkurrenceret – en national konkurrencemyndigheds beslutning, hvorved der pålægges en bøde på grundlag af national ret og EU-ret – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 50 – princippet ne bis in idem – anvendelighed«

1. Dominerende stilling – EU-regler – nationale bestemmelser – samtidig anvendelse – følger – anvendelse af national ret som følge af Kommissionens manglende indledning af en procedure med henblik på vedtagelse af en beslutning i henhold til forordning nr. 1/2003 – de nationale myndigheder forpligtet til at anvende artikel 82 EF parallelt

   (Art. 82 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 3, stk. 1)

   (jf. præmis 25 og 26)

2. Konkurrence – bøder – en national konkurrencemyndigheds beslutning, hvorved der pålægges en bøde på grundlag af national ret og EU-ret – tilsidesættelse af princippet non bis in idem – foreligger ikke – betingelse – overholdelse af proportionalitetsprincippet

   (Art. 10 EF og 82 EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder art. 50; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 3, stk. 1 og 5)

   (jf. præmis 28-39 samt domskonkl.)

Resumé

I dommen i sagen Powszechny Zakład Ubezpieczeń na Życie (sag C-617/17), der blev afsagt den 3. april 2019, har Domstolen nærmere bestemt udtalt sig om fortolkningen af princippet ne bis in idem i artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne dom er blevet afsagt i forbindelse med en tvist mellem Powszechny Zakład Ubezpieczeń na Życie S.A., et forsikringsselskab, og den polske konkurrencemyndighed vedrørende sidstnævntes beslutning om som følge af misbrug af en dominerende stilling at pålægge selskabet en bøde for overtrædelse af den nationale konkurrenceret og en bøde for overtrædelse af EU-konkurrenceretten.

På denne baggrund har Domstolen fastslået, at princippet ne bis in idem ikke er til hinder for, at en national konkurrencemyndighed inden for samme beslutning kan pålægge en virksomhed en bøde for overtrædelse af national konkurrenceret og en bøde for overtrædelse af artikel 82 EF. I en sådan situation skal den nationale konkurrencemyndighed dog sikre sig, at bøderne samlet set står i et rimeligt forhold til overtrædelsen.

Domstolen har i denne henseende fremhævet, at det fremgår af dens praksis, at hensigten med dette princip er at foregribe, at en virksomhed atter domfældes eller forfølges, hvilket forudsætter, at virksomheden er blevet dømt eller erklæret ansvarsfri ved en tidligere afgørelse, der ikke længere kan anfægtes.

Følgelig har Domstolen fastslået, at princippet ne bis in idem ikke kan finde anvendelse i en situation, hvor en national konkurrencemyndighed i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1/2003 ( 1 ) anvender national konkurrenceret og EU-konkurrencereglerne samtidigt og i henhold til forordningens artikel 5 sanktionerer en virksomhed ved inden for samme beslutning at pålægge den en bøde for overtrædelse af denne ret og en bøde for manglende overholdelse af disse regler.

( 1 ) – Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1).