Forenede sager C-459/17 og C-460/17

SGI
og
Valériane SNC

mod

Ministre de l’Action et des Comptes Publics

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig))

»Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – ret til fradrag for indgående afgift – materielle betingelser for fradragsretten – faktisk levering af goderne«

Sammendrag – Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 27. juni 2018

  1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne–det fælles merværdiafgiftssystem–fradrag for indgående afgift–fradragsrettens indtræden og omfang–materielle betingelser for fradragsretten–faktisk levering af goderne–hvorvidt den afgiftspligtige person var i god eller ond tro med hensyn til den faktiske levering–ingen betydning

    (Rådets direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 91/680, art. 10, stk. 2, og art. 17, stk. 1)

  2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne–det fælles merværdiafgiftssystem–fradrag for indgående afgift–fradragsrettens indtræden og omfang–afslag med den begrundelse, at der ikke foreligger nogen faktisk gennemførelse af leveringen af goderne–tilladt–betingelse–skatte- og afgiftsmyndighedernes godtgørelse af, at den nævnte levering ikke faktisk er blevet gennemført

    (Rådets direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 91/680, art. 17)

  1.  Sjette direktivs artikel 17, stk. 1, fastsætter, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. Dette er i medfør af direktivets artikel 10, stk. 2, tilfældet, når leveringen af goderne eller tjenesteydelsen finder sted.

    Det følger heraf, at det i momssystemet forholder sig således, at fradragsretten er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af det pågældende gode eller den pågældende tjenesteydelse (jf. analogt kendelse afsagt af Domstolens præsident den 4.7.2013, Menidzherski biznes reshenia, C-572/11, ikke trykt i Sml., EU:C:2013:456, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).

    Spørgsmålet om, hvorvidt den afgiftspligtige person, der har anmodet om momsfradrag, var i god eller ond tro, er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt leveringen har fundet sted som omhandlet i sjette direktivs artikel 10, stk. 2. I overensstemmelse med formålet med dette direktiv, med hvilket det tilsigtes at indføre et fælles momssystem, der bl.a. hviler på en ensartet definition af afgiftspligtige transaktioner, har begrebet »levering af et gode« som omhandlet i direktivets artikel 5, stk. 1, nemlig en objektiv karakter og skal fortolkes uafhængigt af de pågældende transaktioners formål og resultater, uden at skatte- og afgiftsmyndighederne har en forpligtelse til at gennemføre undersøgelser med henblik på at fastslå den afgiftspligtige persons hensigt eller tage hensyn til hensigten hos en anden erhvervsdrivende end den pågældende afgiftspligtige person, som har medvirket i samme leveringskæde (jf. i denne retning dom af 21.11.2013, Dixons Retail, C-494/12, EU:C:2013:758, præmis 19 og 21 og den deri nævnte retspraksis).

    (jf. præmis 34, 35 og 38)

  2.  Artikel 17 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991, skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført.

    (jf. præmis 47 og domskonkl.)